Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Løwenklau, Jens v. Hadersleben, -1650-, Officer - Løvenklau, Jørgen, -1650-, Oberst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Tid ejede et Hus. Hans Dødsaar kjendes ikke, heller
ikke hans Hustrus Navn.
Bobé, Af Geheimeraad Ditl. Ahlefeldts Memoirer S. 207.
Axel Oxenstiernas Skrifter 2. Afd. VI, 531.
J. A. Fridericia.
Løvenklau, Jørgen, –1650–, Oberst.
Han hed oprindelig Jørgen Skrøder og er født i Norge; hans Fader kaldes Laurids
Kræmmer. I sin Ungdom maa han i længere Tid have været i
svensk Tjeneste, men kom derpaa til Danmark, hvor Christian IV
1643 tilstod ham 200 Rdl. i Ventepenge aarlig. Under den
paafølgende Krig med Sverige var han Proviantkommissær i Skaane,
ansattes derpaa i Dec. 1645 som Mønsterkommissær, sendtes 1646
til Bornholm for at holde Forhør over Lensmanden Holger Rosenkrantz
og blev s. A. Krigskommissær i Norge. Snart efter blev
han nobiliteret af Christian IV under Navnet Løvenklau. Han
maa imidlertid i den følgende Tid have tabt sin Anseelse i Danmark,
thi 1652 rømmede han der fra, gik til Sverige i Corfits Ulfeldts
Følge og blev ved hans Indflydelse Oberst. Men 2 Aar efter, 1654,
gjorde han sig skyldig i den Slyngelstreg at forraade sin Beskytter,
i det han satte sig i Forbindelse med den danske Resident i
Stockholm, Peder Juel, og lovede ham Beviser paa Ulfeldts Anslag
mod Danmark, alt paa Betingelse af rigelig Belønning. Han rejste
ogsaa til Danmark, men først 1658 opnaaede han i alt Fald noget
af, hvad han havde ønsket, i det han i Maj d. A. fik Bestalling
som Generalproviantkommissarius og Oberst til Fods i Norge. Det
varede imidlertid kun kort, inden han her kom i Strid med
Statholderen Niels Trolle, der efter al Rimelighed med Grund bebrejdede
ham Fejhed og Forsømmelighed, og som i April 1659 fratog ham
Styrelsen af Regnskabsvæsenet. Spændingen mellem dem blev herved
endnu større, L. nægtede at adlyde Trolles Ordrer, paastod,
at Statholderen havde afsat ham paa Trods af hans Bestalling, og
samlede en Række, maaske ikke helt ubegrundede, Anker mod sin
Modstander. Han synes ogsaa i Sommeren 1660 et Øjeblik at have
vundet Frederik III’s Øren, i det Kongen befalede, at hans Løn
skulde udbetales ham som hidtil. Der blev imidlertid udnævnt en
Kommission, bestaaende af Ove Juul, Oluf Rosenkrantz, Sivert Urne
og Axel Urup, til at undersøge Sagen. Under dennes Forhør i Okt.
1660 kom det til heftige Scener imellem L. og Trolle med
Æresfornærmelser fra begge Sider, og Følgen blev, at begge Parter
indstævnede hinanden for den nye Højesteret, L. Trolle for at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
