- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
603

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Carl Ludvig, f. 1822, Overhofmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter at have nydt privat Undervisning kom han i
Mariboes Skole for at forberedes til Adgangsexamen
til Højskolen og blev samtidig sat i Huset hos
Højskolens Kommandør, Oberstlieutenant Fibiger, og
senere hos dennes Afløser, Major Lønborg. Tanken
om at komme ind paa Højskolen blev imidlertid
opgivet, og i Steden for blev han i 1840 optaget paa
Landkadetakademiet, fra hvilket han blev Officer i
1844 (med Anciennitet fra 1. Nov. 1843). Han blev
ansat ved 17. Infanteribataillon, men byttede kort
efter Plads og blev forsat til 6. Bataillon, hvorfra
han igjen i 1846 blev forsat til Livgarden til Fods. I
1845 blev han Hofjunker og i 1847 Kammerjunker. Ved
Krigens Udbrud afgik L. med Garden til Hæren; deltog i
de 3 Krigsaar i en Række Fægtninger, saaledes i 1848
i Slaget ved Slesvig og i Træfningerne i Sundeved
28. Maj og 5. Juni, i 1849 i Træfningen ved Ullerup
og i 1850 i Slaget ved Isted. I 1848 var han bleven
Premierlieutenant, og i 1854 blev han Adjudant ved
Gården, hvilket medførte, at han, der altid havde
haft Interesse for historiske Studier, i Anledning af
dette Korpses 200-aarige Jubilæum overtog at udarbejde
en Fremstilling af dets Historie og udgav det for
en væsentlig Del paa Arkivstudier grundede Skrift:
«Efterretninger om den kongl. Livgarde til Fods»
(1858). I 1859 blev han Kapitajn af 2. Klasse, og
kort efter indtraadte der en Begivenhed, der blev
afgjørende for hans Fremtid.

Ved Overhofmarskal Levetzaus Død i Nov. 1859 var
Posten som Chef for Kongens Hof bleven ledig, og
dens Besættelse frembød store Vanskeligheder paa
Grund af Frederik VII’s Ægteskab med Grevinde Danner
og det deraf følgende spændte Forhold mellem Kongen
og det øvrige Kongehus, der støttedes af de højere
Samfundskredse saa godt som uden Undtagelse. Efter
nogen Tids Betænkning faldt Valget paa L., der ved
sin Tjeneste i Garden og især som vagthavende paa
Frederiksborg, Skodsborg osv. havde haft Lejlighed
til at blive nærmere bekjendt med Kongen. 28. Marts
1860 blev han udnævnt til Kammerherre og 1. April
til Hofmarskal. Det lykkedes ham i denne sikkert tit
meget vanskelige Stilling uden at forskjertse Kongens
Velvilje at bevare et saa godt Forhold til de andre
Medlemmer af Kongehuset og særlig til Tronfølgerparret,
at han efter Tronskiftet (1863) kunde gaa over
til det nye Hof som Hofmarskal, medens General
Oxholm udnævntes til Overhofmarskal. Den Deling
af Marskalsembedet, der derved fremstod, viste sig
imidlertid uhensigtsmæssig og gav let Anledning til
Friktion, og efter nogle Aars Forløb trak L., hvis
selvstændige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free