- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
609

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Michael Herman Baron, 1751-1807, Amtmand og Godsejer - Løvenskiold, Severin (Søren) Baron, 1719-76, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Løvenskiold, Michael Herman Baron, 1751—1807, Amtmand og Godsejer,
var en Søn af nedennævnte Konferensraad
Severin Baron L. (d. 1776). Han fødtes 15. Nov. 1751
paa Aggersvold, blev 1772 juridisk Kandidat, 1774
Avskultant i Rentekammeret, 1781 Amtmand i Holbæk Amt,
1783 tillige i Kalundborg, Sæbygaards og Dragsholms
Amter, førte desuden Overtilsynet med det odsherredske
Gods og var Medlem af Hoverikommissionen af 1795,
afskedigedes som Amtmand 1804 og døde 9. April
1807 paa Løvenborg, som han havde overtaget efter
Faderens Død. 1774 var han bleven Kammerherre og 1803
Ridder af Danebrog. Han var en meget dygtig Amtmand,
og baade som Embedsmand og som Godsbesidder viste
han paa mange Maader sin levende Interesse for
Landboreformernes Gjennemførelse. For sine egne
Bønder var han en sand Velgjører; saaledes ofrede
han frivillig af egne Midler betydelige Summer til
Udskiftningen, til Udflyttergaardene, til Stengærders
Opførelse og til Anskaffelsen af udmærket Sædekorn og
Kløverfrø, ligesom han ogsaa varmt tog sig af Almuens
Skoleundervisning. 18. Maj 1774 ægtede han Frederikke
Juliane Marie Komtesse Knuth (f. 25. Febr. 1756 d.
26. April 1804), en Datter af Gehejmekonferensraad
Eggert Christoffer Greve K. til Knuthenborg (IX,
298).

Bergsøe, C. D. F. Reventlows Virksomhed.

G. Kringelbach.

Løvenskiold, Severin (Søren) Baron, 1719—76, Godsejer.
S. Leopoldus, Søn af ovfr. anførte
Konferensraad Herman Løvenskiold (d. 1750), var født
31. Dec. 1719 paa Bjørntvet, optoges 1739 ved sin
Faders Nobilitation i Adelstanden, stod 1738—45 som
Lieutenant reformé i Fodgarden, blev 1743 Justitsraad
og 1744 Konferensraad. Ved sin Fladers Død arvede
L. Aggersvold, hvor han hidtil havde boet, Birkholm
samt i Norge Holdens Jærnværk og Ulefos. 1750 opførte
han et Palais (Frederik VI’s) paa Amalienborg,
hvilket foranledigede ham til at sælge Ulefos;
Palaiset afhændede han ogsaa snart til Enkegrevinde
A. S. Schack. 1766 oprettede L. af Birkholm, der herefter
kaldtes Løvenborg, og Vognstrup, som han havde kjøbt efter at
have solgt Aggersvold, Stamhuset Løvenborg, der 25. Nov. 1773
ophøjedes til et Baroni; 22. April s. A. var han
selv bleven optagen i Friherrestanden. 1759 havde han
faaet Danebrogsordenen. Han døde 9. April 1776 paa
Løvenborg, hvor hans Virksomhed satte varige Spor ved
de mange kostbare Forandringer og Forskjønnelser,
han foretog, især med Hensyn til Haveanlæg og
Plantninger. Gift 9. Maj 1749 med Magdalene Charlotte
Hedevig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free