Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Severin, 1777-1856, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regering med fuld Raadighed saa vel for de indre som for de
ydre Forhold. Kronprinsen vilde ikke høre Tale derom og
paalagde L. at overbringe andre Ordrer til Norge. Under store Farer
slap han fra Aalborg først til Fladstrand og saa over til Norge.
Under Krigsaarene udfoldede L. i sit Amt en betydelig Virksomhed.
Han arbejdede med Iver for Kystforsvaret og end mere
for at skaffe Amtets Befolkning den fornødne Forsyning med Korn
og Levnedsmidler, i hvilket Øjemed han, sammen med nogle andre
Fædrelandsvenner, oprettede en særegen Provideringskommission
for Amtet, der udrettede overmaade meget. Ved Subskriptionen
for det nye norske Universitet tegnede han sig for 5000 Rdl. I
1812 foretog han en Rejse til Danmark, men blev af Kongen paa
Grund af den truende politiske Stilling beordret til at vende tilbage
til Norge og overtage sit Amt. Med bange Anelser imødesaa han
Krigens Udfald. Om Høsten 1813 ansøgte og fik han Afsked fra
sit Embede. Kort efter sluttedes Kieler-Freden.
L. kunde ikke dele de Forhaabninger, hvormed Prins Christian
Frederik imødesaa Begivenhedernes videre Udvikling, og han
aflagde ikke den af Prinsen fordrede Ed. Han valgtes desuagtet til
Bratsberg Amts Repræsentant paa den indkaldte Rigsforsamling og
mødte som saadan i April og Maj 1814 paa Ejdsvold. Han tilhørte
den lille Minoritet og var i den Egenskab jævnlig udsat for
Misforstaaelse og Bagvaskelse. Christian Frederik haanede ham og
betragtede ham som en af sine svorne Fjender. Ingen udtalte sig
heller med større Aabenhed om Forholdene end han, og dette
indbragte ham mange Ubehageligheder, i det han for Modpartiet blev
som den røde Klud. Den Behandling, for hvilken han var udsat,
satte sine Mærker i hans Erindring, og han saa senere hen de 6
Uger, han havde tilbragt paa Ejdsvold, i et meget mørkt Lys.
Efter at Foreningen med Sverige var afsluttet, kaldtes L. af
Carl Johan til Christiania, hvor der blev ham tilbudt en Plads i
den nye Regering. Han afslog dette, men modtog i Steden det
Hverv at forhandle i Kjøbenhavn om Opgjøret af Statsgjælden.
1815-16 var han i denne Anledning i Kjøbenhavn, men uden at
føre Underhandlingerne til Ende. 1815 blev han udnævnt til
Statsraad og førte vedvarende denne Titel, medens han for øvrigt som
Privatmand levede paa Fossum, hvor han var fuldt optagen. Han
byggede i disse Aar den store Hovedbygning, som fremdeles staar.
Dette rolige Liv vedvarede til 1828, da han udnævntes til
Statsminister og Chef for den norske Statsraadsafdeling i Stockholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>