Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Christen, 1776-1829, Lægprædikant - Madsen, Christian, 1791-1848, Landmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelse, de opvakte fortrædigedes paa forskjellig Maade,
Sognefogeden og 2 Mand sattes til at passe paa, at de ikke kom
sammen. C. M. skrev da en Ansøgning til Dronningen; men i
denne havde han tillige beskyldt sin Sognepræst, C. S. Andresen
(I, 255), for «at henvise dem til Kortspil, Drik og Dans». Han
blev da tillige med en Meningsfælle, Rokkedrejer Jens Frederiksen
fra Skanderborg, der var kommet til Fyn, arresteret, og der blev
anlagt offentlig Sag imod dem. Hans Defensor indgav «ej som
Defensor for disse Personer, men som følende Menneske» et
Andragende om, at Retssagen maatte blive standset, men Avtoriteterne
vare betænkelige herved, da der var et stærkt ophidset Modparti,
saa det let kunde ske, at de opvakte vilde komme til at lide
personlig Overlast. Arrestanterne løslodes dog mod Kavtion. C. M.
synes at have lovet ikke at holde Forsamlinger, før Dommen var
faldet; men Sagen trak længe ud, og Løftet blev ikke holdt. Fyns
Gouvernør, Prins Christian, antog sig de opvaktes Sag og ønskede,
ligesom C. M.s Sagfører, at den private Sag mellem ham og
Præsten skulde skilles fra den offentlige; men derpaa vilde Kancelliet
ikke indlade sig, eftersom han, da Sagen anlagdes, ikke havde
holdt Forsamlinger af den Art, at han kunde dømmes for dem.
Sagen gik da sin Gang og paadømtes ved Højesteret 1829; men
C. M. var død 19. Febr. s. A. – Han var en alvorlig og oprigtig
Mand; men som sædvanlig var Forskjellen mellem Guds og Verdens
Børn det Hængsel, hvorom hans Prædiken drejede sig. Forfølgelsen,
siger han, «kommer fra Slangens Sæd (de ugudelige) over disse (de
fromme), som ere af Kvindens Sæd», og dette belægges med mange
Skriftsteder.
Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 169 ff.
L. Koch, Den danske Kirkes Hist. i d. 19. Aarh. II, 33 ff.
L. Koch.
Madsen, Christian, 1791-1848, Landmand, fødtes 18. Marts
1791; Faderen var Landmand. Han blev 1806 Ladefoged paa
Lerchenborg og 1810 Avlsforvalter paa Svinningegaard; 1816 overtog
han Forpagtningen af Daverupgaard, hvor han i nogle Aar havde
været Forvalter, og senere tillige af Aagaard og Bjærgbygaard.
1831 kjøbte han Daverupgaard, som han beholdt til sin Død. Som
praktisk Landmand viste han stor Dygtighed, og det blev ham
derfor overdraget at udarbejde Planerne til en mere hensigtsmæssig
Anvendelse af de til Frederiksborg Stutteri henlagte betydelige
Arealer, og Tid efter anden bleve da efter hans Planer Avlsgaardene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>