- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
28

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjennemførelse forestod, blev han valgt til Undervisningsinspektør
22. Juli 1848. Imidlertid blev nu hans Virksomhed baade ved
Universitetet og Skolevæsenet for en Tid afbrudt, i det han blev
Medlem af Novemberministeriet som Kultusminister fra 16. Nov.
1848 til 7. Dec. 1851. Umiddelbart efter at være fratraadt denne
Stilling, medens han dog indtil 1874 stadig sad i de lovgivende
Forsamlinger, vendte han atter som Professor ordinarius i klassisk
Filologi tilbage til sin Gjerning ved Universitetet og vedblev med
den til Udgangen af 1879. I de sidste Aar gjorde rigtignok hans
stærkt svækkede Syn det vanskeligt for ham at besørge hele Arbejdet;
men sine Forelæsninger kunde han, støttet af sin omfattende
Viden og sikre Hukommelse, stadig besørge, og man vilde ikke
give Slip paa ham, da Universitetets Firehundredaarsfest forestod
1879. Medlem af Konsistorium blev han 1852; Rektoratet beklædte
han første Gang 1855 og siden flere Gange; nu blev han for 6.
Gang valgt til Rektor for Aaret 1878-79, i det han betragtedes
som Universitetets selvskrevne Repræsentant ved Jubelfesten her
hjemme, ligesom han 1874 havde repræsenteret det i Leiden, da
Universitetet der holdt sin Trehundredaarsfest. Hans smukke og
værdige Optræden var efter alles Mening det, som i første Række
bidrog til at give Jubelfesten dens Glans. Næsten samtidig med
at han atter blev Professor, overtog han i Begyndelsen af 1852 paa
ny sin Stilling som Undervisningsinspektør og beklædte den til 1874;
i 1855 og 57 sad han desuden som Formand i et Par Kommissioner
til Drøftelse af visse Spørgsmaal angaaende vort Undervisningsvæsen.

En Udenlandsrejse i Tyskland foretog han 1846 og stiftede
paa den Bekjendtskab med flere af de ansete Filologer der, særlig
med August Boeckh i Berlin, hvem han selv plejede at nævne som
Aarhundredets ypperste Filolog; senere foretog han fra Avg.-Okt.
1860 en ny Rejse, til Schweits, Frankrig og Italien, for efter Kultus-
ministeriets Opfordring at gjøre sig nøjere bekjendt med det højere
Undervisningsvæsen i disse Lande; endelig var han i Foraaret 1869
i Italien, mest for at rekreere sig og lære det Lands Natur og
Folk at kjende, om hvis Oldtid hans Studier saa væsentlig havde
drejet sig. Ved Universitetet i Christiania holdt han i Efteraaret
1870 efter Indbydelse en Række Forelæsninger. Baade fra Udlandet
og Indlandet modtog han i Tidens Løb talrige Ordener og andre
Æresbevisninger. 1850 fik han Danebrogsordenens Kommandørkors
og 1859 dens Storkors, 1852 blev han Etatsraad, 1856 Konferensraad,
1879 Ridder af Elefanten, 1881 Gehejmekonferensraad. Hans Fødeby

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free