Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kritiske Hovedgrundsætninger har han navnlig fremstillet i Fortalen
til «De finibus» og senere i Indledningen til «Adversaria critica».
Skarpere end nogen anden har han fremhævet, at det først kommer
an paa en nøjagtig Vurdering og Klassificering af Haandskrifterne
til det Værk, Kritikeren vil behandle; han maa examinere dem,
som Forhørsdommeren Vidnerne, for at finde den oprindeligste
Form af Overleveringen; kun paa dette Grundlag tør Textkritikken
begynde, hvis Hensynet til Meningen eller til faststaaende Sproglove
kræver det. Unødvendigt Konjekturmageri er forkasteligt,
men ogsaa slavisk Vedhængen ved Overleveringen paa Trods af
Mening og Sprogbrug. Til selv at øve denne Kritik medbragte
M. ikke blot de absolut nødvendige Betingelser, nøje Indsigt i
Sproget i det hele og særlig i den behandlede Forfatters Sprogbrug,
nøje Kjendskab til Æmnet og Evne til at sætte sig fuldstændig
ind i Tankegangen; men han besad tillige Geniets Guddomsgave,
og netop den har sat ham i Stand til at gjøre de glimrende
Fund, han har gjort paa dette Omraade. For øvrigt dyrkede
M., som naturligt var, Textkritikken kun som et uundværligt
Hjælpemiddel til Exegesen. Men at give en sammenhængende Exegese
af et Oldtidsværk har M. dog kun befattet sig med som Skribent
i Udgaven af «De finibus»; til Gjengjæld er det rigtignok et Værk
af ypperste Rang, hvori den fineste Textbehandling forenes med
den klareste og mest indtrængende Fortolkning. Ved Siden heraf
maa nævnes hans Programmer «De locis aliqvot Juvenalis
interpretandis» (1830-37), hvori han hævder den simple og naturlige
Fortolknings Ret imod søgt Subtilitet og Allusionsjægeri. Hans
exegetiske Forelæsninger over mange forskjellige Forfattere havde
de samme gode Egenskaber som disse Skrifter. – Sit Ry som
Textkritiker forøgede han ved sine Arbejder over Livius, fremfor
alt de berømte «Emendationes Livianæ» (1860 og 1877); dertil
sluttede sig hans og Ussings Textudgave af Livius (4 Bd., 1861-66;
flere af Delene i gjentagne Recensioner). Endelig udgav han alle
sine øvrige Samlinger til græske og latinske Forfatteres Textkritik
i de 2 Bind af «Adversaria critica» (1871-73), hvortil senere kom
et Supplementbind (1884). Alt er her ikke lige godt, hvad man
heller ikke kunde vente, da der til visse Forfatteres Behandling
fordredes en mere indgaaende Syslen med dem, end M. havde
kunnet vie dem; men selv om noget er forfejlet, bliver der dog en
saa rig Skat af gode Ting tilbage, at Værket indtager en Førsterangs
Plads blandt Nutidens textkritiske Arbejder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
