Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantzius, Kristian Andreas Leopold, 1819-79, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Styrelse, ikke altid holdt sig inden for det passende, hans Ankers
Velgrundethed i øvrigt ufortalt. M. havde saaledes alt længe staaet
paa det sorte Bræt, da en Bladnotits blev den uforskyldte
Anledning til en Række Sammenstød mellem M. og Theaterdirektionen,
der endte med M.s Afskedigelse 17. April 1871 uden Pension. Den
følgende Sæson optraadte M. som Gjæst dels ved det Mullerske
Theaterselskab i de danske Provinser, dels paa Christiania Theater
og endelig i Maj Maaned paa Kasino i Kjøbenhavn, hvor han
blandt andre Roller spillede Falstaff (23. Maj 1872).
M. ernærede sig derefter ved en omfattende
Oplæservirksomhed, hvori det centrale vel var den Række «folkelige Oplæsninger»,
han i Vintermaanederne holdt, først i Kasinos lille Sal, dernæst
paa Universitetet, Søndag Eftermiddag, men som for øvrigt strakte
sig over hele Landet; upaatvivlelig havde denne Virksomhed en
ikke ringe folkeopdragende Betydning ved at udbrede Kjendskabet
til den danske Litteratur i Befolkningens brede Lag. – I
Begyndelses- og Slutningsmaaneden af 1877-78 var M. engageret til en
Række Gjæsteforestillinger paa det kongl. Theater, bl. a. som
Falstaff, Per Degn i «Erasmus Montanus», Jacob v. Thyboe. Hans
sidste Optræden fandt Sted 31. Maj 1878 som Falstaff. Aaret efter
optraadte M. som Gjæst paa Kasino, og her fandt hans sidste
sceniske Optræden Sted 27. Febr. 1879 som Doktor Staal i
L’Arronges Skuespil af samme Navn.
M. repræsenterer i dansk Skuespilkunst den Tidsaand og
Kultur, som i dansk Skuespildigtning fandt sit klareste Udtryk i det
første Afsnit af Hostrups Forfatterskab, og han, der uden for
Scenen saa uforbeholdent gav sit Ord med i Laget, og som ret
hyppig stod paa sin Mening med et temmelig uomgængeligt Rethaveri,
naaede paa Scenen aldrig videre, end naar han udleverede til
Latteren Personer, der skjulte deres sande Væsen bag en
selskabelig Fernis, og hvem det mindst af alt kunde falde ind at
modsige formaaende Folk. Der er i dette Galleri først og fremmest
den udødelige Lieutenant v. Buddinge i «Gjenboerne», hvor M.
gav en gjennemført Parodi paa den angeneme Selskabskavaller; der
er Konsul Varberg i «En Spurv i Tranedans», hvis opportunistiske
Skaaltaleflom M. af Hjærtens Lyst tugtede; der er Jeronimus i
«Pernilles korte Frøkenstand», over hvis devote Hykleri M. kastede
en sjofel Fedtethed. Paa den anden Side kunde M. give sin
Højtalenhed Vægt og sin Paastaaelighed Værdighed, hvilket kom
Holbergs Jeronimuser til gode foruden andre Borgermænd som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
