Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrethe, 1353-1412, Dronning, Datter af Kong Valdemar Atterdag og Helvig af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærke Betoning af de enkelte Rigers Selvstændighed. Det er
maaske et kvindeligt Træk hos hende, at hun saaledes lægger ringe
Vægt paa et formelt gyldigt Grundlag for Unionen; noget lignende
spores ogsaa i hendes Holdning over for Sønderjylland, hvor hun i
sine sidste Aar omhyggelig undgaar at faa Landets statsretlige
Stilling ret klaret. Men der blev derved noget halvgjort over
Rigernes Forening, og allerede i M.s Levetid skimtes det, der snart
efter skulde føre til Unionens Sprængning.
Baggrunden for den ydre Magt, M. vandt, var den Ro og
Fred, hun skaffede sine Lande, og hvortil de saa haardt trængte.
Allerede Aaret efter Olufs Kongevalg fik hun den danske Adel til
at besværge en almindelig Landefred; da hun selv var valgt i
Sverige, lovede hun sine nye Undersaatter, at Fred, Lov og Ret
skulde afløse al den «Voldgjæstning, Mord og Brand og ulovlige
Beskatning», der hidtil havde hersket, og i denne Retning virkede
hun gjennem hele sin Regering. Den selvraadige Adel lærte at
lystre; mangfoldige af disse Adelsborge, hvorfra der i Fortiden
«var sket overmaade lidt Ret», bleve nedrevne, og Sagn, der siden
levede i Adelsslægterne, vide at fortælle om, hvor skarpt M. ofte
skred ind. De kongelige Retterting dømte uden Persons Anseelse,
og i den fredelskende Gejstlighed havde M. herved en god Støtte.
Efter hendes Død anerkjendte man ogsaa, at «da den højbaarne
Fyrstinde førte disse Riger tilsammen under ét Herskab, viste hun
i alle Maader, at hun vilde hjælpe alle og enhver til lige Ret og
Lov, styrke Retfærdighed og undertrykke al Uret, hvilket Gud
hende lønne».
I M.s Følelsesliv kunne vi ikke trænge ind. Endnu ung af
Alder blev hun Enke; hendes hurtige Tilkaldelse af Erik af
Pommern efter Olufs Død viser dog, at et nyt Ægteskab har ligget
hendes Tanker fjærnt. At hun har haft Abraham Brodersen (Baad,
s. I, 384) til Elsker, er en løs Paastand, endnu løsere, at hun skal
have staaet i Forhold til en Abbed i Sorø. Alt tyder paa, at hun
er gaaet helt op i sine Regentpligter, i moderlig Omsorg for sin
Søn og senere for sin Fostersøn. I M.s store Gavmildhed over for
Kirken er der vel megen Politik, sikkert dog ogsaa virkelig
Fromhed; den dybere Religiøsitet, der nys havde haft sin Talsmand l
den hellige Birgitta, har ogsaa grebet M. Hun førte Birgittas
Kanonisation igjennem; selv var hun Lægsøster i Vadstena Kloster,
ligesom hun var Medlem af mange af Datidens religiøse Gilder.
Blandt de omfattende testamentariske Bestemmelser, hun traf i 1411,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>