- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
129

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariboe, Ludvig, 1782-1841, norsk Forretningsmand, Journalist og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men dette blev kun en Skuffelse, og det antages, at hans egen
Indiskretion heri var Skyld. Han havde desuden laant Penge af
Carl Johan, og Opgjøret af dette Mellemværende voldte ogsaa
Vanskelighe der.

Da M., efter 1822 at have faaet endelig Afsked fra
Krigstjenesten, i 1823 vendte tilbage til Norge, var han en skuffet Mand.
Der var ikke alene i hans ydre Livsforhold foregaaet et stort og
afgjørende Brud. Maaske endnu større var det, som til samme
Tid fandt Sted i hans Indre. Utilfredsstillet og krænket kastede
han sig i Oppositionens Arme og blev med Bladet «Fatrouillen»,,
hvis Udgivelse han paabegyndte i Aaret 1824, dennes første
litterære Ordfører. Trods Bladets bombastiske Sprog og diverse
Besynderligheder betegner dets Fremkomst Indledningen til en helt
ny Periode i den norske Journalistik. Men for M. personlig bragte
ikke hans nye Stilling nogen personlig Lykke. Han havde trukket
sig tilbage fra sine gamle Venner og stod til Dels fjendtlig over for
disse, saaledes bl. a. Grev Wedel, hvem han nu angreb. Deltagelsen
i Døgnets politiske Stridigheder indbragte ham væsentlig kun
Ærgrelser og havde ingen heldig Indvirkning paa hans Sind. I
1830 mødte han paa Stortinget som Repræsentant for Hovedstaden,
hvor han da boede efter at være flyttet fra sin store Ejendom
Ejdsværket i Høland; men denne Virksomhed blev atter en
Skuffelse. M. var en bøjet, lammet Mand, der ingen Indflydelse kunde
øve. Ved Valgene i 1832 blev han atter valgt og mødte 1833 i
en Del af Sessionen paa Stortinget, denne Gang som Repræsentant
for Akershus Amt, hvor han nu (fra 1831) boede paa sin Gaard
Økern. Stortingene 1833 og 1836 valgte ham til Statsrevisor.

Fra 1836-39 var M. for det meste udenlands, hvor han dels
arbejdede for at gjennemføre en stor Plan for Norges
Dampskibsfart, dels virkede for at faa Bodøsagen gjenoptagen af det britiske
Parlament (jvfr. VIII, 15). M. havde allerede fra Aarene 1820 og
1821 personlig kjendt den engelske Agent Denovan, der
gjennemdrev denne Sags for Norge ydmygende Udgang, og var da endt
med at blive hans Uven. Denovan havde fremstillet sit Forhold
til M. som den kristnes til Jøden – uagtet det her var Jøden,
som laante Penge af den kristne – og paastaaet, at M. forfulgte
ham paa Grund af sin Races Uvilje mod alle Kristne! I
Mellemtiden var det, fra 1832, blevet bekjendt, at Denovan havde
forfalsket de Papirer, hvorved han havde paavirket den britiske
Regering til at yde ham Bistand, og nu vilde M. medvirke ved Siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free