Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvigs Mangel paa «Theologi» og den stærke Fremtræden af
det historiske og profetiske paa Bekostning af det psykologiske og
ethiske, og desuden var det ham umuligt at gaa ind paa de egentlig
Grundtvigske Særmeninger. Mynster betragtede han allerede i sin
Ungdom med Ærbødighed; men han fandt heller ikke hos ham den
Enhed af Tro og Erkjendelse, den spekulative Interesse, han søgte;
det var først, da han senere traadte i personligt Forhold til ham,
at han følte sig dybt og inderlig knyttet til ham. Han beundrede
i Mynster den ethiserede Personlighed, den besindige, harmoniske
Individualitet, den høje Dannelse og det dybe ethiske og
psykologiske Blik. Han saa op til ham som Prædikant og Sjælesørger,
og han erklærer hans «Betragtninger» for det betydeligste
Opbyggelsesskrift, der i det 19. Aarhundrede er fremkommet i den
protestantiske Kristenhed. Han sympathiserede i det hele og store
med hans konservative Holdning baade i Kirkestyrelsen og over for
Tidens almindelige Strømninger.
Men i videnskabelig Henseende modtog han den stærkeste
og mest omfattende Paavirkning gjennem Schleiermachers og Hegels
Skrifter. Den Schleiermacherske Dogmatiks dybe Mystik og
beundringsværdige Arkitektonik begejstrede ham; men han kunde ikke
forlige sig med dens Subjektivisme; han trængte til en Theologi,
som kunde belære os om Guds Væsen i sig selv og indføre os i
Tilværelsens objektive Sandhed; og han krævede en større Lydighed
mod Skriften og mod Frelsens Kjendsgjerninger. I alt dette blev
han bestyrket, da Schleiermacher i Sept. 1833, faa Maaneder før
sin Død, besøgte Kjøbenhavn; M., der Aaret forud var bleven
Kandidat (med Udmærkelse) og just nu afsluttede Besvarelsen af
en theologisk Prisopgave, havde den Lykke at faa Adgang til ham
og hans befrugtende Samtale; til Festen paa Skydebanen skrev M.
et tysk Digt, det første Arbejde, der er trykt fra hans Haand (findes i
«Aus Schleiermachers Leben. In Briefen.» II, Berlin 1858, S. 475).
Over for den Schleiermacherske Subjektivisme følte han sig mægtig
tiltrukken af Hegel, hos hvem han beundrede Mesterskabet i den
dialektiske Begrebsudvikling og især det objektive, altomfattende
Sandhedssystem, hvor ogsaa de kristelige Dogmer skulde erkjendes
ud af Tankens iboende Nødvendighed. Under Studiet af Hegel
opsteg for ham «Anelsen om en Anskuelse, der paa Treenighedens
Baggrund opfatter Christus som Midtpunktet i Tilværelsen, opfatter
Universet som et System af koncentriske Kredse, der alle pege hen
til den inderste Kreds, hvor Christus er, og kun i ham finde deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
