Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Udøvelsen af hans Kirkemagt i de rent kirkelige Sager, ligesom
Kultusministeren er det i de blandede. Da Valgmenighedsloven,
støttet af Biskop Kierkegaard som Kultusminister, fik bestandig
større Udsigt til Vedtagelse, deltog M. med alle de øvrige Biskopper
i Febr. 1868 i en offentlig Protest, som dog blev uden Virkning
(jvfr. IX, 150). I den anden Kirkekommission (af 18. Juni 1868)
gik M. med til at stemme for en Synodes Oprettelse, kun at han
i Forening med Clausen krævede et lige Antal af gejstlige og læge
Medlemmer; han gjorde det af Nød, fordi der ikke kunde sættes
andet igjennem, og han dog maaske derved kunde bidrage til, at
Synoden i det mindste blev sammensat efter kirkelige Principper.
Med Udgivelsen af «Den kristelige Ethiks» almindelige Del
(1871) begynder det sidste Afsnit af M.s Forfattervirksomhed. Han
ventede næppe selv at naa til at lade den specielle Del følge;
men den Paaskjønnelse, som Værket alle Vegne fandt, var ham
en saa stor Opmuntring, at han samlede hele sin Kraft paa
Afslutningen, som virkelig fulgte (i 2 Bind) 1878. I Mellemtiden havde
han udgivet et Lejlighedsskrift: «Katholicisme og Protestantisme»
(1874), hvori han samler Forskjellen mellem Konfessionerne i de to
Ord: Sikkerhed og Vished. Ethikken er hans omfangsrigeste Værk
og tillige det populæreste. Den naar langtfra i systematisk
Sluttethed den lille Moralfilosofi; men dette hænger sammen med, at
medens hint Ungdomsarbejde bevægede sig væsentlig i Begrebernes
Verden, inddrager den store Ethik Livets hele Mangfoldighed og
alle Menneskeslægtens aandelige Interesser under sin Behandling.
Han gaar ud fra, at Ethikkens Grundproblem er den sande
Forening af det kristelige og det humane, en Afvisning baade af den
rationalistiske og den pietistiske Ensidighed. Han paaviser, at der
ikke gives nogen Afkrog af Menneskelivet, hvorhen Kristendommen
ikke har Ærende med sin Gjenfødelseskraft og sin Evne til at
gjennemtrænge alt. Naar dertil kommer det overlegne Kjendskab
til Kulturens ypperste Frembringelser baade i Tænkningens og
Digtningens Verden og hans for alle dannede tilgængelige Sprog,
vil det forstaas, at Ethikken har virket som en Læremester for Livet
i en Grad, som yderst sjælden kan paavises ved et videnskabeligt
Skrift. Den har virket som en mægtig Faktor til i vide Kredse
at udbrede og befæste den kristelige Livsanskuelse, baade
missionerende, apologetisk og opbyggende. – Efter Ethikkens Afslutning
fordybede han sig en Tid ganske i theosofiske Studier, af hvilke
Frugten blev hans «Jacob Bøhme» (1881). Han finder i Theosofiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
