- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meier, Detlev, 1582 - 1653, Præst - Meier, Frederik Julius, f. 1835, Kunsthistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom Broderen at have studeret udenlands og taget
Magistergraden blev han 1613 Konrektor og Aaret efter Rektor ved
Haderslev Skole samt Slotspræst. Der fra kaldedes han 1624 til
Hovedpræst i Itzeho og Provst i den danske Konges Andel af Holsten.
Men her, hvor han for øvrigt var yndet af Menigheden, kom han
i Strid med Stedets Archidiaconus eller Andenpræst, M. Martin Krey
(Coronæus), der mente at have opdaget kalvinistisk Vranglære i
hans Prædikener, særlig med Hensyn til Fortolkningen af Artiklen
om Christi Nedfart til Helvede, hvilken M. forklarede som et
Udtryk for de svære sjælelige Lidelser, Herren maatte gjennemgaa,
i det han tillige afviste Tanken om at opfatte «Helvede» lokalt.
Heraf opstod en litterær Fejde, og da M. tillige havde udtalt sig
paa en besynderlig Maade om Christi Fyldestgjørelse for Menneskenes
Synder, nedsattes efter kongl. Befaling en blandet, gejstlig
og verdslig, Ret i Gluckstadt for at dømme i Sagen. Da M.
fastholdt Rigtigheden af de af ham brugte Udtryk, blev han afsat 1632.
Det hjalp ham ikke, at han kort efter tilbagekaldte sine
«Vildfarelser». Christian IV vilde ikke mere vide af ham at sige.
Derimod kaldede Ærkebispen af Bremen, den senere Kong Frederik III,
ham 1633 til Præst i Bremervørde, hvorfra han 1637 forflyttedes til
Aurich i Ostfriesland. Her døde han 1653.

Moller, Cimbria lit. I.
Zeitschrift d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw.-Holst. u. Lauenb. XIX, 45.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV, 806 ff.

H. F. Rørdam.


Meier, Frederik Julius, 1835-98, Kunsthistoriker.
M. er født i Kjøbenhavn 5. Febr. 1835 og Søn af Gymnastiklærer (1853-72
ved Herlufsholm), Krigsassessor Johan Frederik M. og Sophie Frederikke
f. Bauer. 1848 tog han Adgangsexamen til Landkadetakademiet,
men da han i 1851 ikke bestod i Mathematik ved en
Oprykningsexamen, hvad der var nødvendigt, da Akademiet skulde
gaa ind, og der hvert Aar inddroges en af dets Klasser, afskedigedes
han af Korpset. For at friste Livet gav han sig nu til at undervise,
men læste samtidig flittig og tog 1856 Seminaristexamen
(Ranum), hvorefter han blev Lærer og Inspektør ved Aalborg
Borgerskoles Pigeafdeling, og fra denne Stilling kæmpede han sig
med Kraft videre frem. 1861 tog han Studenterexamen, virkede
saa en Del Aar ved Kjøbenhavns Kommuneskoler, tog 1872
Magisterkonferens i Historie og 1877 Doktorgraden. Hans Disputats
omhandlede Billedhuggeren Wiedewelt og Kunstakademiet paa dennes
Tid og er et Kildeskrift af Betydning, der er blevet efterfulgt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free