Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meier, Herman, 1631-85, Krigssekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold overhovedet, dels i de særlige danske Forhold, havde M.
ikke svært ved at gjøre sig gjældende. Hans Meninger hørte i det
hele til det fornuftigere af, hvad der kom frem; men militær var
han ikke, og at al Fasthed og Energi i Krigsførelsen maatte kvæles
under de evindelige Diskussioner, synes ikke at være faldet ham ind.
Under det daadløse Felttog 1678 spillede M. en vigtigere Rolle end
nogen Sinde. Det endte med, at Baahuses Belejring maatte opgives,
og at Christiansstad faldt i Svenskernes Hænder, uden at den
danske Hær havde saa meget som vovet et Slag for at redde
Æren. Overgeneralen Fr. v. Arenstorff maatte falde som den
naturlige Syndebuk for de begaaede Fejl (s. I, 322 f.).
M. havde snarere været Arenstorffs Modstander end hans
Tilhænger, og det blev ham, der kom til at forfatte den første
Anklage mod denne i Form af en Række «foreløbige Spørgsmaal»,
der forelagdes Generalen til Besvarelse. I en Række af Aar havde
M. tillige været Generalavditør, og det var vel nærmest i denne
Egenskab, at han formulerede Klagepunkterne; thi samtidig med
at Arenstorff blev suspenderet fra sine Embeder, bl. a. som 1.
Medlem af (Vicepræsident i) Krigskollegiet, fratraadte M. som dettes
Sekretær. Han havde (som J. H. F. Jahn siger) banet Vejen for
sin Efterfølger, Jens Harboe, til af Krigssekretæren at gjøre en
Krigsminister (eller rettere en Chef for Militærkabinettet, s. VII, 82).
Hvorfor han forlod Posten, just som denne betydningsfulde
Forandring forestod, er ikke klart; det var i hvert Fald ikke, fordi
han var falden i Unaade. Han vedblev som sagt at være
Generalavditør, indtil han efter Fredslutningen 1679 udnævntes til Deputeret
i Admiralitetet og Kommercekollegiet. Kort efter fik han Titel af
Etatsraad og blev Medlem af «Revisionskommissionen», der
nedsattes for at ordne Gjenindløsningen af det under Frederik III
afhændede Krongods. 1682 blev M., der allerede som Krigssekretær
havde været benyttet ved militærpolitiske Sendelser til forskjellige
nordtyske Fyrster, sendt til Stockholm som Envoyé extraordinair,
særlig for at modarbejde Gottorps Indflydelse, men blev, da
Kongen i Begyndelsen af 1683 atter begyndte at ruste, kaldt hjem
for at indtræde som Deputeret i det samtidig oprettede
Generalkommissariat for Hær og Flaade. En Hær paa over 30000 Mand
blev nu sammendraget i Holsten, og M. overtog her det
vigtige Hverv som Chef for Feltkommissariatet (Forplejningsvæsenet).
Muligen har han overanstrængt sig i denne Virksomhed. Af
Helbredshensyn søgte han i Efteraaret 1684 over i Stillingen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
