Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, David Amsel, 1753-1813, Handels- og Finansmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagt gjøre Forretninger i Spildifferencer o. l. Det var imod alt dette,
de nye Omsætnings- og Vexellove bl. a. skulde virke, men for at
kunne gribe direkte ind sattes desuden M. nu (Avg. 1811) til at
«styre» Kursen. Store Beløb, indkomne ved Tvangslaan og
lignende Forholdsregler, stilledes til hans Raadighed, og han opkjøbte
dermed Banko, hvorefter alle, der ønskede Banko, skulde henvende
sig til ham, for at han kunde bestemme, om det var til Spekulation
eller reel Forretning, og derefter tilbageholde eller sælge den. Men
Kjøbmændene vilde i Længden ikke finde sig i hans Censur og
søgte uden om ham, selve Finansavtoriteterne gik ogsaa ad andre
Veje for at faa de Vexler, de skulde bruge. Den Kurs, han en
Tid officielt fastholdt, kunde derfor se plausibel nok ud, da han
fik mindre og mindre Afsætning for sin Banko, men i Virkeligheden
dannede der sig bag hans Ryg private Bankoforretninger, og under
stigende Utilfredshed fra alle Sider endte Operationerne til sidst
med et Brag. I Maj 1812 var den officielle Kurs 740, ved
Slutningen af Aaret var den langt over det dobbelte! – Ulykken var,
at en i øvrigt berettiget Fremgangsmaade, at opkjøbe Banko og
holde den parat til Nødstilfælde og til at bringes paa Markedet
under akut Trang, blev forvexlet med Muligheden af at skabe
Valutaer, hvor Grundlaget herfor i Virkeligheden manglede. I hvert
Fald havde det dog været umuligt at holde Stillingen over for den
stedse stigende Finansmisère, rent fraregnet Modtrækkene fra selve
deres Side, i hvis Tjeneste Sagen foregik.
Efter Udgangen af Aaret 1811 havde M. trukket sig ud af
Firmaet M. og Trier, men Huset havde fortsat Bankoforretningerne,
under M.s Ansvar og Førerskab, ved de 2 tilbageblevne
Kompagnoner, Trier og M. L. Nathanson (hvilken sidste var bleven
optaget i Firmaet). Dette skete under stedse fornyede Tilskud fra
Staten og under Kongens fortsatte Billigelse. Da en nedsat
Finanskommission i Maj 1812 indstillede til Kongen, at Operationerne
skulde ophøre, bebrejdede Kongen den, at den fremkom med
Saadanne Forslag uden at kunne sætte noget bedre i Stedet. Først i
Sept. 1812 ophørte Operationerne definitivt, og Huset fik da en
varm Takkeskrivelse fra Kongen for dets Virksomhed, som det
havde udført «efter vor Ønske og Vilje med lige saa overordentlig
Anstrængelse som umiskjendelig Opofrelse». Samtidig udnævntes
M. til Hofraad.
Et Aars Tid efter, 30. Avg. 1813, afgik M. ved Døden. Hans
Hustru Jacobine (en Kusine) døde 24. Maj 1843. Ægteskabet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>