Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Hans Wilhelm, 1824-95, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pathologiske Forhold og deres effektive operative Behandling, trængte
Opdagelsen snart igjennem, saaledes at han i Udlandets Øjne kom
til at staa som en Forsker og Læge af fremragende Betydning;
han fejredes som en saadan, da han i 1881 deltog i den
internationale Lægekongres i London, og i endnu højere Grad var det
Tilfældet ved den paafølgende Kongres i Kjøbenhavn 1884.
Denne Kongres medførte ogsaa et Omslag i hans hele Stilling
her hjemme, hvor han hidtil bestandig havde levet i en vis
reserveret Tilbagetrukkenhed uden ret at formaa at assimilere sig med
de herskende Aandsretninger i og uden for de kollegiale Kredse.
Men netop hans ejendommelige, noget fremmedartede personlige
Egenskaber, hans afgjort kosmopolitiske Anlæg, store lingvistiske
Talent og repræsentative Evne var der ganske særlig Brug for ved
et saadant internationalt Møde, og han blev optagen som Medlem
af Kongresbestyrelsen og Præsident ikke blot for den otologiske
Sektion, hvad han var selvskreven til, men tillige for Sektionen for
Strubesygdomme. Han opfyldte fuldt de til ham stillede
Forventninger og var Gjenstand for megen Hyldest fra de udenlandske
Lægers Side. Efter Kongressen strømmede der ogsaa
Hædersbevisninger ind paa ham rundt om fra Udlandet. Fra det
Halle-Wittenbergske Universitet modtog han s. A. Æresdoktordiplomet, og han
optoges som Medlem eller Æresmedlem af talrige lægevidenskabelige
Selskaber. Og som Vidnesbyrd om, at han var bleven fuldt forsonet
med sit Fædreland og paaskjønnet af dette, modtog han endelig i
1894 en officiel Æresbevisning ogsaa herfra, i det han udnævntes
til Etatsraad. S. A. hædredes han i Anledning af sin 70 Aars
Fødselsdag ved en i varme Udtryk affattet Adresse fra Landets
yngre Ørelæger, der alle ere hans Disciple. Vinteren derefter blev
hans hidtil særdeles kraftige Konstitution svækket af et alvorligt
Influenzaanfald, og da han i det paafølgende Foraar foretog en
Rekreationsrejse til Italien, ramtes han i Venedig af en ondartet
Febersygdom og døde der 3. Juni 1895. Han begravedes paa den
derværende protestantiske Kirkegaard, hvor hans Klienter og Venner
1896 rejste ham et smukt Gravmonument. I Anerkjendelse af hans
Fortjenester af Videnskaben og Menneskeheden ved hans
Paavisning af de adenoide Vegetationer og deres Fjærnelse er der af
Læger og andre Velyndere fra alle Lande blevet indsamlet en
større Kapital med det Formaal at rejse ham et offentligt
Mindesmærke i Kjøbenhavn.
Hans efterladte litterære Produktion er kun ringe i Omfang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
