Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Hildebrandt, 1722-85, Borgmester, historisk Samler - Meyer, Jacob Frederik, f. 1849, Ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han Borgmester og døde i Embedet 20. Okt. 1785. Hvad der
har givet ham et Navn, er de af ham istandbragte Samlinger til
Bergens Historie, der bestaa af 10 Bind i Folio og Kvart, og som
dels ere Originalarbejder fra Samlerens egen Haand, dels Afskrifter
af andres Arbejder. Efter M.s Død bleve disse i 1786 indkjøbte
gjennem en i Bergen aabnet Subskription og derefter skjænkede til
de deputerede Borgeres Arkiv paa Raadstuen. Disse Efterladenskaber
ere i vor Tid oftere benyttede. N. Nicolaysen har i «Norske
Magasin» III aftrykt M.s Samlinger til Bergens Kirkehistorie, hvoraf
ogsaa et Exemplar med Forfatterens egen Haand findes i Thottske
Samling, og 1. Bind af hans Bergens Beskrivelse i Uddrag. De til
sidstnævnte Værk hørende Tegninger af den bergenske Bygmester
Joh. Joachim Reichborn ere for det meste gjengivne i L. Dietrich-
sons «Svundne Tider» (1896). – M. var gift med Helche Cathrine
f. Flottmann (f. 1737 d. 1788), Datter af Kjøbmand i Bergen Jan
Baltzer F. og Anne f. Ludfer.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III.
Yngvar Nielsen.
Meyer, Jacob Frederik, 1849-1905, Ingeniør.
M., Broder til ovennævnte Emil L. M. og nedennævnte Leop. M., fødtes i
Kjøbenhavn 6. Dec. 1849, blev Student fra v. Westens Institut i 1867
og tog Aaret efter filosofisk Examen og Adgangsexamen til den
polytekniske Læreanstalt, hvorfra han udgik som Kandidat i
Ingeniørfagene i 1875. Efter at have aftjent Værnepligten ansattes han
fra 1. Okt. 1875 ved Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen, hvortil
han siden da uafbrudt har været knyttet, først i de lavere Stillinger
og fra 1. Dec. 1886 som Chef.
Den Periode, i hvilken M. har bestyret Kjøbenhavns Kommunes
Vejvæsen, karakteriseres paa den ene Side ved en overmaade stærk
Tiltagen af Hverdagsforretningerne, hidrørende fra Byens Tilvæxt
og fra et skarpere Tilsyn fra Kommunens Side navnlig med private
Spildevandsledninger, for hvis Udførelse M. har udarbejdet
Regulativ, paa den anden Side ved de mange, endnu ikke afsluttede
Diskussioner om Sporvejsdrift og om Dag- og Natrenovation; ofte
har M. foretaget Rejser til Evropas større Byer for at studere disse
Spørgsmaals Udvikling, og talrige Brochurer og Tidsskriftsartikler
vidne om hans Virksomhed i saa Henseende. Hans særlige
Interesse for kommunal Hygiejne gav Stødet til en Række Forsøg med
Forbrænding af Dagrenovation, som Kjøbenhavns Kommune lod
anstille 1887-88, og har ligeledes holdt ham som mangeaarigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>