Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian, 1783-1857, Historiker, Litterærhistoriker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvig havde saaledes hørt til M.s Venner, med ham havde
han foretaget nogle af sine Ungdomsvandringer; i Begejstringens
Øjeblik var hverken M. eller Vennen bleven den dybe Forskjel
mellem dem var, indtil Skællet faldt fra Øjet, Bruddet indtraadte,
og begge erklærede, at den ene havde været mere for den andens
Aand end for hans Hjærte. Opgjøret skete i omhyggelig udarbejdede
Breve, der afvexlende sendtes med Posten eller offentliggjordes i
«Kjøbenhavns Skilderi». Endnu skarpere blev Skilsmissen, da M.
(1813) traadte op mod Grundtvigs Opfattelse af Historien i hans
Verdenskrønnike.
En anden Skuffelse led M. over for Fru Rahbek. Han var
bleven indført af Werlauff paa Bakkehuset 1812, og Kamma Rahbek
fik efterhaanden Interesse for M. Der udspandt sig en Brevvexling
mellem dem (udg. 1883 af M.s Søn), og denne Udvexling af Tanker
og Følelser berusede dem et Øjeblik. Fru Rahbek var M. langt
overlegen i Brevkunsten, hendes Stil er lige saa personlig, klar og
mandig, som hans er bred og boglig og i Tonen ofte henfalder til
en pigeagtig Klynken. Der er ogsaa en ejendommelig Modsætning
mellem hendes karakterfulde Sikkerhed i Syn og Tro og M.s varme,
men hensvømmende og uafklarede Gemyt. Det er derfor forstaaeligt,
at Brevvexlingen maatte ende i en Dissonans. Hun havde haabet
at paavirke hans Udvikling, at lære ham at spøge i Alvoren, at
give ham Mod, «hvorved jeg ogsaa mener Højmodighed og
Taalmodighed», «Mod til at være lykkelig eller ulykkelig», men hun
mærkede det stillestaaende hos M. og dernæst, hvorledes han nød
denne Korrespondance som en litterær Produktion. Endelig
saaredes Fru Rahbek ved, at M. ikke aabent tilstod, at hans Besøg
i Bakkehuset tillige havde det Maal at træffe en ung Pige, Johanne
Christine Langberg, Datter af Dispachør K. E. L. Med hende
blev han forlovet, og Brylluppet stod 23. Okt. 1820. – M.
bevarede dog altid Mindet om K. M. Rahbek og hendes Indvirkning
paa ham i Taknemmelighed. Men heller ikke senere kom M. bort
fra sin Forblanding af Breve, der rumme de personlige Udtalelsers
og skjulte Bekjendelsers stille Værdi, og saa litterær Produktion.
Efter at være traadt i Venskabsforhold til Johanne Luise Heiberg
bad han ofte om at maatte knytte en Brevvexling med hende,
men hun afslog det stedse i venlige Ord. Fru Heiberg fandt det
affektert, at Mand og Kvinde i samme By skulde vexle Breve om
lærde og kuriøse Materier, naar Samtale dog gav fornøden Lejlighed
til at udtale sig og faa Svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
