Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian Knud Frederik, 1821-88, Digter - Molberg, Christian Gran, o. 1730-99, Avditør, Forfatter - Moldenhauer, Peter Wilhelm, 1800-64, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mærkelig rig Produktivitet den aldrende Digter udfoldede i sit Livs
Aften.
Som Digter udmærkede M. sig ved sin Renhed i Stilen, sin
store Beherskethed, sin udprægede Fremstillingsevne og sin
faststøbte, fuldendte Form, der var Udtryk for en klar, koncis Tanke,
en varm Skjønhedsfølelse og et oprigtigt Sind. Først og fremmest
var han Stemningsdigter og naaede derfor ikke Højdepunktet i
dramatisk Frembringelse. Hans fine Intelligens, hans i god
Forstand frie Sind, kritiske Blik og smagfulde, sikre Dom gjorde ham
til en kyndig Vejleder for mange. Af Ydre var han en høj, slank
og anselig Skikkelse, som Menneske var han aaben og grundærlig,
men ogsaa heftig – somme Tider indtil Hensynsløshed, dog altid
i ædel Sandhedsbegejstring. Retfærdighed var hans Kjendemærke,
og denne solide, noble og mandige Karakter bøjede sig ikke for
Luner og Vilkaarlighed. Bag hans tilsyneladende haarde Form
bankede der et meget varmt, let henrevet og dog saa trofast
Hjærte, som ikke sjælden kunde faa hans Stemme til at briste
og hans Øje til at blive vaadt. Han var en af vor Litteraturs
Adelsmænd.
Erslew, Forf. Lex.
P. Hansen, Illustr, dansk Lit. Hist.
Samme, Den danske Skueplads.
Borchsenius, Fra Fyrrerne.
Samme, Hjemlige Interiører.
Danskeren III (1890).
Illustr. Tid. XX, Nr. 1010; XXIX, Nr. 35.
Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer.
Nic. Bøgh.
Molberg, Christian Gran, o.1730-99, Avditør, Forfatter.
Da han ønskede at gjælde for en Søstersøn af Ludvig Holberg,
har han i Worms «Lex. over lærde Mænd» (III, 524 f.) leveret en
Avtobiografi, der vrimler af urigtige Meddelelser. Hans virkelige
Forældre vare Joachim M., Capitaine des armes og senere
Politibetjent i Bergen (begravet 11. Jan. 1765), og Else Kirstine
Andersdatter (begravet 29. Juni 1772). Privat dimitteret blev han 1752
Student og tog ikke andre Examina, men var 1756 Huslærer paa
Romerige i Norge, hvorefter han skal have opholdt sig nogen Tid
i Sverige. Skjønt han ved flere Lejligheder havde benyttet falske
Attester og i 1760 var arresteret i Kjøbenhavn for Bedrageri, lykkedes
det ham s. A. at blive Garnisonsavditør og 1764 Stabssekretær i
Throndhjem, hvor han dog allerede i Sept. 1765 blev kasseret paa
Grund af Udfærdigelse af falsk Attest. 1781 lykkedes det ham
at faa Krigsretsdommen formildet, saa han fik «Afsked», og han
skal derefter have oppebaaret en Pension af 200 Rdl. Medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>