Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højst uelskværdig Personlighed, der bare tænkte paa at berige sig
selv og tilfredsstille sin Herskesyge, og som holdt en Skare Spejdere
omkring i Kjøbenhavn, saaledes at han blev i Stand til at plage
alle dem i deres Privat forhold, som han ikke offentlig kunde
undertrykke. Diplomaterne ere imidlertid kun alt for tit overfladiske
og lidenskabelige Iagttagere, hvis Domme bestemmes af, hvorvidt
de finde Behag i den Mands Politik, som de dømme om. Sikkert
er det, at om der end ikke kan siges at være noget storslaaet hos
M. i nogen Retning, som vækker levende Sympathi, vidner ikke
blot det, vi paa anden Maade høre om hans Forhold til Kongen
og til Statsmændene paa Frederik V’s Tid, fordelagtig for hans
Karakter; men Udtalelser fra flere forskjellige Personligheder, der
kom i Berøring med ham, tyde ogsaa paa, at han i sin Grund
har været en brav og hæderlig Mand, der netop har holdt af at
gavne, men ikke af at skade andre. Man har et Brev fra
Bernstorff til ham, skrevet i Dec. 1770, hvori det bl. a. hedder: «I 26
Aar har Deres Excellence aldrig kjendt hverken Hævn eller
Hovmod eller nogen Sinde misbrugt Deres Magt, De har gjort vel imod
alle, ondt imod ingen, De har gjort det Tidsrum, i hvilket De
havde Indflydelse, til Ærens og Velgjerningernes Epoke.»
Da Frederik V døde 14. Jan. 1766, var M.s Magtperiode forbi.
Christian VII kunde ikke lide ham, og det fortælles, at han, med
Hentydning til M.s høje Væxt, sagde om ham: «Storch vom unten,
Fuchs vom oben»; han havde en Fjende i Enkedronning Sophie
Magdalene, der i nogen Tid var vel lidt af Christian VII og havde
været skinsyg paa M. for hans Indflydelse paa Frederik V.
Danneskjold havde lige siden sin Afsked i 1746 et Horn i Siden paa
ham, og han lagde sig ud med den af Kongen meget yndede
unge Prins Carl af Hessen, da han bekæmpede dennes Giftermaal
med Kongens Søster, Prinsesse Louise. Det var under disse
Forhold dobbelt uheldigt, at det vidstes, at han var alt andet end
populær. Allerede strax efter Christian VII’s Tronbestigelse blev
der af Uvenner, deriblandt af hans egen Svoger Statsministeren
Ditlev Reventlow, rettet Angreb paa ham for hans Bestyrelse af
Partikulærkassen, og selv om han, efter hvad han fortæller, ganske
afviste disse Angreb, er det ikke usandsynligt, at der er blevet
nogen Mistanke tilbage hos Kongen. En Kjendsgjerning er det
under alle Omstændigheder, at han allerede i Juli 1766 pludselig
fik sin Afsked fra sine vigtigste Embeder, og det uden Pension,
et tydeligt Bevis paa, at han var faldet i Unaade. Han trak sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
