Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Carl Greve, 1798-1866, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man maatte agte paa den dobbelte Nationalitet i Hertugdømmet
Slesvig og tage Hensyn til de Distrikter, hvor Kirke- og
Skolesproget var Dansk. Den retfærdige Anerkjendelse af de danske
Medborgeres Nationalitet maatte gaa Haand i Haand med
Fordringen om Anerkjendelsen af den tyske Nationalitet.
Efter Frederik VII’s Tronbestigelse udnævntes M. 21. Jan. 1848
til ved Siden af sin Præsidentstilling at være Gehejmestatsminister
og fik som saadan en væsentlig Indflydelse paa Udarbejdelsen af
Forfatningsreskriptet af 28. Jan. s. A. I Følge dette skulde der
for Kongeriget og Hertugdømmerne indføres en fælles
Stænderforsamling, i hvilken hint og disse vare repræsenterede af et lige
stort Antal Medlemmer. Ved Siden af denne Fællesforsamling for
Monarkiet skulde de 4 Stænderforsamlinger vedblive at bestaa i
uforandret Skikkelse, og Forbindelsen mellem Slesvig og Holsten
skulde lades urørt. Dette Forfatningsreskript fremkaldte ikke blot
en Protest fra det national-liberale Parti i Kongeriget, der
betegnede denne Ordning som en slesvig-holstensk Unionsstat med
Helstatsmaske; men det afvistes ogsaa med Uvilje af Slesvig-Holstenerne,
der kun vilde en Personalunion, ikke en Realunion med Kongeriget.
M. havde Sæde i den Kommission, der paa Grundlag af
Forfatningsreskriptet udarbejdede et nyt Forfatningsudkast for Monarkiet,
og Bestemmelserne i dette Udkast om Beskyttelsen af det danske
Sprog i Nordslesvig skyldtes særlig ham. Kommissionens Arbejde
fik dog ikke praktisk Betydning. Forfatningsudkastet overfløjedes
af Begivenhederne og kom ikke til at træde ud i Livet. Da
Frederik VII 21. Marts foretog et Systemskifte, nærmest i dansk,
national-liberal Aand, traadte M. tilbage tillige med de øvrige
Ministre. Efter Afslutningen af Vaabenstilstanden i Malmø kaldtes
M. atter til Deltagelse i det politiske Liv. Kongen udnævnte ham
til Præsident for den i Hertugdømmerne indsatte Fællesregering.
Men da M. 3. Sept. 1848 ankom til Heiligenstedten i Holsten for
at tiltræde sin Virksomhed, blev han ved fjendtlige Demonstrationer
fra Mængdens Side tvungen til at flygte. Hans Opfordring til
Regeringens øvrige Medlemmer om at overtage deres Funktioner
besvarede disse med et Afslag. M. fik her at føle, hvor forhadt
han var Slesvig-Holstenerne. Da Chefen for de Forbundstropper,
der vedbleve at staa i Hertugdømmerne, ikke vilde garantere M.s
personlige Sikkerhed, tog han Ophold i Sønderborg, hvor han
sammen med de 2 andre af Kongen udnævnte Regeringsmedlemmer
dannede den saakaldte Immediatkommission, der blev erklæret i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
