Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mommsen, Christian Matthias Theodor, f. 1817, klassisk Oldtidsgransker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Fader, Jens M. (f. 1783 d. 1851) da var Diakon; Familien er
gammel sønderjysk, oprindelig vel frisisk. Efter at have besøgt
Gymnasiet i Altona studerede M. fra 1838 Jura og Filologi i Kiel,
hvor han i 1843 vandt den juridiske Doktorgrad; lige efter tiltraadte
han en fleraarig Udenlandsrejse til Italien. I Oprørsaaret 1848 var
han atter i sit Fødeland; han optraadte som en ivrig og vidtgaaende
Tilhænger af den slesvig-holstenske Bevægelse og deltog efter stort
Maal i Redaktionen af den i Rensborg udkommende «Schleswig-Holsteinische
Zeitung». I Efteraaret kaldtes han til Leipzig som
Professor i Retsvidenskab; men hans radikale politiske Optræden
havde til Følge, at han blev afskediget i 1850. Han opholdt sig
nu i Schweits, hvor han fik et Professorat i Zürich; allerede 1854
kaldtes han dog til Universitetet i Breslau, og 1858 kom han som
Professor i Oltidshistorie til Berlin, hvor han siden har boet.
M.s første Arbejder drejede sig om juridiske og sproglige
Æmner fra Oldtiden, og under sin store Rejse samlede han
Materialet til 2 Værker over Indskrifterne i Kongeriget Neapel, som
førte Epigrafikken ind i nye Baner. Navnkundighed opnaaede han
ved sin «Römische Geschichte», der udkom i 3 Bind 1854-56;
paa Grundlag af dybtgaaende Studier skildrer M. heri Roms eller
snarere Italiens Historie indtil Cæsars Død ud fra Synspunkter, der
vare den herskende Niebuhrske Opfattelse ganske modsatte, og med
en energisk Livfuldhed, der gjorde det stærkeste Indtryk, selv om
Forfatterens lidenskabelige Partitagen faldt enhver Læser i Øjnene.
I de mange senere Udgaver er Værket blevet meget udvidet og
gjennemarbejdet (8. Udg. 1888-89); dertil er det – med Forbigaaelse
af 4. Bind, hvortil Manuskriptet brændte med M. s Villa i
Charlottenburg 1880 – blevet fortsat med 5. Bind (1885; 4. Udg. 1894), der
giver en Fremstilling af de romerske Provinsers Forhold i den
ældre Kejsertid. I den lange Mellemtid var der fra M. s Haand
stadig kommet nye Bidrag til Roms Historie, snart større Værker
som «Die römische Chronologie» (1858) og «Geschichte des römischen
Münzwesens» (1860), snart mindre Afhandlinger, hvoraf de
vigtigste ere samlede i de 2 Bind «Römische Forschungen»; dertil
ogsaa Udgaver, især af Angoraindskriften («Res gestæ divi Augusti
ex monumentis Ancyrano et Apolloniensi») og af Pandekterne.
Over alt andet hæver sig dog M.s andet Hovedværk, «Römisches
Staatsrecht» (3 Bd., 1871-88), hvori M.s Evne til storslaaede
juridiske Konstruktioner især træder frem, og som har været
epokegjørende ved sin nye Opfattelse af Kejsertidens Forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
