Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redaktion, men optog sin tidligere publicistiske Virksomhed i et større
og betydningsfuldere Omfang end før. I sine politiske Breve og
senere i «Dansk Folkeblad», hvis Redaktion han overtog fra Maj
1843 efter Hjemkomsten fra et halvt Aars Udenlandsrejse, aabnede
han, saa at sige, et Kursus, der gav ham selv et grundigt
Underlag for hans tilkommende politiske Virksomhed og tillige udbredte
en Kundskab til statsretlige Forhold i Publikum, hvortil dette i
Regelen højlig trængte. De 3 1/2 Aar, han redigerede Folkebladet,
vare hans politiske Læreaar, og meget af den Dygtighed, som
senere lagdes for Dagen af den grundlovgivende Forsamling,
skyldtes sikkert den Opdragelse, mange af Medlemmerne havde faaet
gjennem disse Artikler. I disse Aar steg M.s Anseelse overordentlig
hos den intelligentere Del af det liberale Parti, og Regeringen følte,
at han var en Magt, den maatte regne med. Men 3 1/2 Aars anstrængte
publicistiske Virksomhed fordrede til sidst Hvile. M., der forgjæves
havde søgt om den nys oprettede Post som Direktør for
Kjøbenhavns Skolevæsen, modtog da i 1846 F. M. Knuths Tilbud om at
indstilles til Præst i Vester Ulslev paa Laaland, hvortil Besidderen
af Knuthenborg havde Kaldsret.
Men, hvor ivrig M. end tog sig af denne nye Virksomhed,
vedblev han dog med Opmærksomhed at følge de politiske
Begivenheder, og manges Forventninger samlede sig om Præsten i Vester
Ulslev. Dette viste Kjøbenhavn ved i Dec. 1846 at vælge ham til
Medlem af Stænderforsamlingen. Men da kom 1848. M. traadte
skarpt op mod den dualistiske Opfattelse, der laa til Grund for
Reskriptet af 28. Jan., men han lovede sig et gunstigt Resultat af
en direkte Forhandling mellem Repræsentanter for de 2
Nationaliteter og anbefalede derfor alligevel at vælge «erfarne Mænd». Han
blev da ogsaa selv valgt af Roskilde Stænder, men som bekjendt
hindrede Begivenhederne den videre Udførelse af Reskriptet. Paa
Efterretning om Oprørets Udbrud i Holsten ilede M. til Kjøbenhavn
og deltog i det 2. Kasinomøde. Hans moderate Holdning og
anerkjendte Dygtighed bevirkede, at Bardenfleth blandt Oppositionens
Førere først henvendte sig til ham, da det nye Ministerium skulde
dannes, og skjønt han vilde have foretrukket at indtage en Stilling
som Departementschef, gav han til sidst efter for A. W. Moltkes og
Bardenfleths bestemte Forlangende og indtraadte som Kultusminister
i Martsministeriet (22. Marts). Det blev ham overdraget at
udarbejde Udkastet til Grundloven, men han kom ikke til at forsvare
det i den grundlovgivende Forsamling, thi allerede 15. Nov. 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
