Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Montaigu, René Magnon, 1661-1737, Skuespildirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at M. ikke fulgte sine Kammerater af Landet, da Pesten i 1710
forjog dem, i det mindste fungerede han 1714 som en Slags
Sekretær hos Løvenørn, ligesom han 2. Febr. s. A. ansattes som Lærer
i Fransk ved Landkadetkompagniet. Aaret efter findes M. atter
iblandt og som Leder af de franske Hofkomedianter, og da disse
i Sept. 1721 afskedigedes, blev M. bosiddende i Kjøbenhavn; han
var nogle Maaneder forud afgaaet fra sin Lærerpost, som han
altsaa i flere Aar havde passet jævnsides sin Theatervirksomhed, og
1722 tilstod Kongen ham «for hans lange Tjeneste» en aarlig
Pension af 200 Rdl. Skjønt M. paa denne Tid var over 60 Aar, gik
han snart efter i Gang med et nyt Foretagende: 1. Juli 1722
indgav han Ansøgning om Privilegium paa at give danske Skuespil i
Kjøbenhavn, og 14. Avg. s. A. bevilgedes dette ham paa den
Betingelse, at han ikke traadte det Etienne Capion (III, 353) 2 Aar
forud givne Privilegium for nær. M. gik i Kompagni med Capion,
og 23. Sept. 1722 gaves den første danske Forestilling paa Capions
Theater i Lille Grønnegade; i de følgende 6 Aar styrede M. –
efter Capions Fallit i Sept. 1723 som Eneleder – den danske
Skueplads med vexlende eller maaske rettere nedadgaaende Held,
altid ivrig og opfindsom, utrættet og raadsnar; selv ikke
Hovedstadens store Ildsvaade 1728 og den derefter fremtrængende
Devotion knækkede hans livfulde Foretagsomhed: i Begyndelsen af 1731
fik han sit Privilegium fornyet, og s. A. ansøgte han i Fællesskab
med den af General Arnoldt (I, 341) engagerede Direktør Lande
Grev Christian Rantzau om Understøttelse til Forestillingernes
Gjenoptagelse med afvexlende dansk og fransk Scenesprog. Denne
Plan kom ikke til Udførelse, og M., der i April 1731 havde faaet
sin Pension nedsat til 100 Rdl., levede sine sidste Aar i trange
Kaar; 1736 forhøjedes vel hans Pension atter til 200 Rdl., men
Aaret efter, 14. Febr., døde han. Holberg kalder M. «en gammel
anselig fransk Aktør, der i Grund havde udstuderet Theatret, og
som var i Stand til at danne gode Aktører».
M.s 2. Hustru, Marie Magdalene f. de la Croix, der var Datter af
Nicolaus Johannes Baptiste la Croix og Martha Coffre og døbtes
20. Okt. 1692 i Kjøbenhavn, indtraadte i Nov. 1716 i den franske
Hoftrup; paa den danske Skueplads blev hun en anset Skuespillerinde, særlig i
Pernilleroller, ligesom hun glimrede i nogle Karakterroller, f. Ex.
Holbergs «Den vægelsindede». Den Jomfru Frederikke Sophie M.,
der 1728 nævnes blandt det danske Skuespilpersonale, var
en Datter af M. og hans 2. Hustru; hun var født i Kjøbenhavn
1716 (døbt 27. April).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>