Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mossin, Hans, 1716-93, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brugte sin Tid meget vel og fik mange Velyndere. 1742 blev han
Kateket ved Holmens Kirke og 1747 Præst ved Almindeligt Hospital
og Abel Cathrines Boder. Da Pontoppidan var bleven Biskop i
Bergen, omtaltes han som en af dem, der kunde gjøre sig Haab
om at blive hans Eftermand som Hofpræst, hvad han dog ikke blev.
Heller ikke lykkedes det ham at faa Ansættelse ved Universitetet,
som han søgte med Paaberaabelse af sine Skrifter – 4 Disputatser –,
men 1751 blev han ansat som 2. resid. Kapellan ved Nykirken i
Bergen. 1757 blev han 1. resid. Kapellan ved Domkirken, 1762
Sognepræst til Korskirken, 1768 Magister, 1770 Stiftsprovst og
Sognepræst til Domkirken, i hvilket Embede han døde 3. April 1793.
Han blev 1779 Dr. theol. Han tilhørte den pietistiske Skole, og
det var derfor rimeligt, at Pontoppidan søgte at faa ham til Bergen.
Blottet for Smag og som en med al sin Lærdom ukultiveret Aand
synes han at have hørt mere hjemme i Studerekammeret end paa
Prædikestolen, og i Bergen udfoldede han en betydelig
Forfattervirksomhed, navnlig efter at han 1760 havde faaet kongelig
Tilladelse til at anlægge et Bogtrykkeri. Gjennem dette leverede han
nu fra 1766-74 en Mangfoldighed af Bøger, navnlig Prædikener
– enkelte og i Samling –, populære Fortolkninger til bibelske
Bøger og Betragtninger af dogmatisk og moralsk Indhold. Senere
kom han ind paa andre Sager og skrev om Industri, Brandvæsen,
Landøkonomi m. m. Alle hans Skrifter ere af den Beskaffenhed,
at man maa søge efter Indholdet i den overstrømmende Mængde
af Ord. Hans Opbyggelsesskrifter have visselig haft Betydning for
sin Tid, og den forholdsvis rigelige Afsætning, de fik, tyder paa,
at han ved dem imødekom en Trang i den Handelsby, hvor Bøger
ikke vare almindelige. Han forlod aldrig sit pietistiske Standpunkt,
og det kan derfor have sin Interesse at se, hvorledes han fra det
helt aandelige Forfatterskab gled over paa det almennyttiges
Gebet. Ved 60 Aars Alderen hørte han op med at skrive. Andre
Kræfter raadede nu i Bergen, og han gik snart tilbage. I sine
sidste Aar var han sløv, og ved sin Død synes han længe at have
været glemt baade som Præst og Forfatter. Gift 1. med Anna
Sophie f. Nyeborg (d. 1757, begraven 21. Okt.), Datter af Simon N.,
Inspektør ved Nyboder; 2. (22. Okt. 1759) med Anna Beate f.
Fleischer (f. 28. Dec. 1737 d. 17. Febr. 1814), Datter af Sorenskriver,
Etatsraad Johan Sechmann F. (f. 1702 d. 1789) og Cathrine f.
Geelmuyden (f. 1705 d. 1774).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
