- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motzfeldt, Peter, 1777-1854, norsk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var egnet til at forøge Vanskelighederne for de i Stockholm
fungerende norske Statsraader og Statsminister Anker (I, 280). M. selv
havde næppe megen Tro paa de nye Forholds Stabilitet. Han blev
udnævnt til Vicekommandant i Bergen, nærmest som en
Retrætepost, den han dog aldrig kom til at benytte. Ved det første
ordentlige Stortings Sammentræden i Christiania i. Juli 1815 traadte
han allerede ud af Statsraadsafdelingen og rejste til Norge, maaske
hovedsagelig af den Grund, at Carl Johan ønskede, at han gjennem
sin store Popularitet skulde paavirke Stemningen til Gunst for det
Forslag til en Rigsakt mellem begge Riger, som netop da skulde
fremlægges. Imidlertid indtraadte M. ikke i aktiv Tjeneste i
Christiania. Han rejste til Bergen for, som det officielt hed, at
indkomme med Forslag om Forføjninger til en bedre Ordning af
Stedets Toldforhold. I Virkeligheden var dette en ved Helbredshensyn
foranlediget Tjenestefrihed. Først efter Hegermanns Afgang traadte
M. ind i den norske Regering som Departementschef (4. Maj 1816)
og overtog Armédepartementet. I denne Stilling blev det hans
første Opgave at gjennemføre den i 1816 vedtagne Lov om Hærens
Indskrænkning, og Arméplanen af 3. Juli 1817 er saaledes
hovedsagelig hans Værk. Denne maatte gribe forstyrrende ind i mange
private Forhold, og den derved fremkaldte Misnøje voldte ikke
mindst for M. store Ubehageligheder. Tillige havde han gjennem
sin Stilling til den nye Tingenes Orden paadraget sig Uvilje fra
mange Hold, baade i Bergen og i Christiania, hvor han ikke var
saa langt fra at regnes for den, som havde svigtet sin Fortid og
var bleven svensksindet. I Christiania levede han paa en god Fod
med den elskværdige svenske Statholder Grev Carl Mørner og var
en stadig Gjæst i dennes Hus, i det hans Familie foreløbig var
bleven boende i Bergen. Først ud paa Aaret i 1817 flyttede
Familien til Christiania. Derefter var han 1818-19 for anden Gang
Medlem af Statsraadsafdelingen i Stockholm, hvor han efter denne
Tid endnu gjorde 4 Gange Tjeneste. Imidlertid havde han ikke
fundet sig tilfreds med sin Stilling i Armédepartementet, og da
Revisionsdepartementet oprettedes 1822, overtog han dette, som han
hurtig fik bragt i en ordentlig og god Forretningsgang. 1825 var
han derhos under et Ophold i Stockholm Medlem af den Komité,
som forberedte Mellemrigsloven af 1827. Hans Holdning i denne
Komité var en meget tilbagetrukken.

Over for Carl Johan indtraadte der snart hos M. en vis Kølighed,
der bragte ham til at ønske sig bort fra sin Statsraadsplads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free