Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mundt, Carl Emil, 1802-73, Mathematiker - Mundt, Just Henrik, 1782 - 1859, Borgmester - Munk, Christen, - 1579, til Taabdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lærde Skoler; senere maatte den afløses af den langt mindre
«Grundtræk af Astronomien» (1859). M. har desuden udgivet
Lærebøger i Trigonometri (1857) og Algebra (1873). – M. ægtede i
1833 Caroline Amalie Jørgensen (f. 1808 d. 1845), Datter af Møller
H. H. J. i Bromme ved Sorø.
Erslew, Forf. Lex.
H. G. Zeuthen.
Mundt, Just Henrik, 1782-1859, Borgmester, var Broder til
foran nævnte Professor C. E. M. og fødtes 1. Jan. 1782 i Kjøbenhavn.
Efter i 1798 at være bleven Student privat tog han i 1801
juridisk Examen og blev 1803 Kopist i General-Toldkammerets
vestindiske Kontor. 1804 blev han Avditør i Hæren, 1808 tillige
Regimentskvartermester og 1811 Overavditør. 1814-15 var han konstit.
Generalavditør ved Auxiliærtropperne samt Kontingentet i Frankrig.
1816 blev han Viceraadmand, 1819 Raadmand og 1837 Borgmester
i Kjøbenhavn (indtil 1858). Han var en Mand med mangesidige
Interesser og skrev en (anonym) Piece: «Om de engelske Veje»
(1828). 1834 blev han Etatsraad, 1853 Konferensraad. Han døde
26. Sept. 1859 ugift i Kjøbenhavn og legerede en betydelig Del af
sin store Formue i veldædigt Øjemed, bl. a. til en Stiftelse i
Victoriagade.
Erslew, Forf. Lex.
C. Christensen.
Munk, Christen, –1579, til Taabdrup, Søn af Hans M. til
Krogsgaard (af Slægten Munk med 3 Roser) og Maren Spend, blev
antagelig født ved 1520. I Aaret 1548 var han endnu Hofsinde
og var da Medlem af det store Følge, som ledsagede Prinsesse
Anna paa Bruderejsen til Sachsen. Aaret efter fik han Hammer i
Norge i Forlening og opførte her et stort Taarn. Som Vederlag
for den derpaa anvendte Omkostning fik han 1551 Brev paa vor
Frue Kloster i Oslo. 1556 blev han Statholder i Norge og
Lensmand paa Akershus, og denne vigtige Stilling indtog han lige til
1572. Desuden havde han i disse Aar en Række mindre Len:
Bratsberg og Gjemsø Kloster til 1559, Semgaard og Tønsberg Len,
Søndmør (fra 1558) og paa ny Hammer (fra 1561-67). Da Krigen
med Sverige udbrød, faldt det selvfølgelig i hans Lod at lede
Forsvar og Angreb for det sydlige Norges Vedkommende. Allerede
1564 gjorde en svensk Hærafdeling et Indfald i hans Len, men da
C. M. fik Forstærkning, trak den sig tilbage, og han kunde nu
rykke ind i Dal, indtil et svensk Indfald i Baahus Len tvang ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
