Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Erik (Nielsen), -1594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han, at han har deltaget i en langvarig Krig mellem Frankrig og
«de burgundiske Lande», rimeligvis Philip II’s Krig, der endte
1559, uden dog at angive, paa hvilket Parti han kæmpede.
Dernæst finde vi ham 1562 som Slotsfoged paa Vardøhus under Erik
Rosenkrantz, der maaske har taget ham med til Norge, da han
ombyttede Varberg Len med Bergenhus. Senere tog E. N. en meget
fremtrædende Del i den nordiske Syvaarskrig, i det han først 1564
anførte den Expedition fra Bergen, der omstyrtede de svenskes
kortvarige Herredømme i Throndhjem, og derefter i 1567 stod i
Spidsen for en lignende Expedition fra samme Sted, der undsatte
det belejrede Akershus. Ved begge Lejligheder synes han at have
opført sig med stor Energi og Dygtighed. I 1565 modtog han
Forlening med Nonnesæter Klosters Gods ved Oslo, og 1570 fik han,
efter et Par Aar at have opholdt sig i Danmark, end videre
Lensbrev paa Onsø Skibrede (ved Frederiksstad) og samme Dag paa
det ret store Nedenæs Len, hvilket sidste Lensbrev bekræftedes og
udvidedes 1576. Han havde her Bolig paa sin Ejendomsgaard
Barbo (nu en Del af Staden Arendal). 1572 fik han ogsaa
Bratsberg Len, hvilket han dog ej kan have beholdt længere end til
1575. 11. Avg. 1580 optoges han i adelig Stand, men herved er at
mærke, at han længe forud findes omtalt som «ærlig og velbyrdig»,
og de mange Forleninger, han allerede for længst havde modtaget,
synes ogsaa at tyde paa, at han længe har været betragtet som
Adelsmand. Ogsaa Ejendomme bleve ham skjænkede af Kongen,
saaledes i 1580 hele 12 Gaarde, uagtet der allerede 1572 var truffet
Foranstaltninger til at lade ham paagribe og føre til Danmark.
I 1582 foretog han et Tog paa kongelig Befaling langs Norges
Nordkyst til Rusland, og i 1577 havde han anført et Søtogt til
Danzig. Det havde ogsaa været paatænkt, at han skulde
gjen-opdage Grønland. Derhos havde han paa flere Maader været
anvendt i betroede Hverv i Norge, navnlig med Hensyn til en
Forandring med Lenene i dette Rige under Poul Huitfeldts
Statholderskab.
Som Lensmand gjorde E. M. sig meget forhadt af Almuen.
Han synes overhoved at have været en mere end almindelig brutal
Mand (under et Besøg i Danmark 1564 stak han f. Ex. en Mand
ihjel med sin Daggert i en Kro), og hans Udsugelser og Egennytte
synes at have været grænseløse. I Nedenæs, hvor han er bleven
en berygtet Sagnfigur, klagedes der derfor gjentagne Gange over
hans Færd. I 1578, da der klagedes ved Herredagen, slap han fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
