Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muus, Anders, -o. 1533, Biskop - Muus, Carl Augustin Høffding, 1796-1885, romersk-katholsk Konvertit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjenforbindelse med Danmark. Han havde imidlertid mistet sine
Forleninger, men søgte 1533 ved Forbøn fra det danske Rigsraad
at komme i Besiddelse af St. Olafs Kloster ved Tønsberg mod at
opgive Tønsberg By og Nedenæs Len. Kort efter synes den over
80 Aar gamle Biskop at være død, i alt Fald inden 1535.
Keyser, Den norske Kirkes Hist. II.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, 2, 86 ff.; IV, 2, 207 ff.
A. Heise.
Muus, Carl Augustin Høffding, 1796—1885, romersk-katholsk
Konvertit, var en Søn af Proprietær Johannes Jacob M. og Drude
Margrethe f. Hansen. Han blev født 20. Marts 1796 i Skjelby paa
Sjælland og kom først i Skole i Vordingborg, 1812 i Metropolitanskolen;
1815 blev han Student. Som Skoledreng i Vordingborg
bragte han Blade fra Rektoren til Præsten, og de Digte og
Bladartikler, Grundtvig den Gang skrev i «Kjøbenhavns Skilderi», som
han læste undervejs, grebe ham saa stærkt, at han «sent fik Sans
for anden Stil og andre Toner end hans». Fra Grundtvig blev
han ledet til Luther, som han endnu 1817 efter sit eget Sigende
«sværmede for», men kort efter Reformationens Jubelfest faldt F. L.
Stolbergs Kirkehistorie ham i Hænde. Den ædle Konvertits
Fremstilling af Kirkens Levnedsløb gjorde et dybt Indtryk paa hans
avtoritetshungrige Sjæl, og han længtes efter at komme ned til
Münsterlandet, hvor den romersk-katholske Kirke nys havde oplevet
en ny og betydningsfuld Vækkelse, til Dels under Stolbergs
Paavirkning. Med Examensstudierne gav han sig god Tid; først 1828
tog han theologisk Attestats. Derpaa begyndte han, efter Grundtvigs
Opfordring og med G. Buscks (III, 263) gavmilde Understøttelse,
paa en Oversættelse af Eusebius’ Kirkehistorie (1832; 2. Udg. 1865),
der senere blev efterfulgt af Gjengivelser af flere af Apostelfædrenes
Skrifter og Justinus Martyrs Apologier, og efter at have aflagt disse
Vidnesbyrd om sine Evner og sin Flid lykkedes det ham at faa
Længselen efter Udlandet stillet. 1836 rejste han med offentlig
Understøttelse til Tyskland. Han opsøgte først Neander i Berlin, men
den store protestantiske Kirkehistoriker havde et helt andet Syn
paa Kirken og den kristelige Fromhed end det, M. havde vundet
ved Læsningen af Stolberg og Fordybelsen i det 4. og 5.
Aarhundredes Kirkefædre. Derimod følte han sig strax hjemme i
Miinchen, som, efter at Ministers Stjærne var dalet, var blevet et
Knudepunkt for den vaagnende Ultramontanisme i Tyskland. J. A.
Møhler var den rette Mand for M., og han kom hurtig inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
