- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
556

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muus, Jep, -1394 - Muus, Niels Jacobsen, 1660-1724, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sjælland, der 1365 optræder som Arving efter en ældre J. M., der
havde været Pantebesidder af Højby i Ods Herred. Den yngre
J. M. nævnes 1366, ligeledes i Sjælland, men senere var han
nærmest knyttet til Landene hinsides Sundet. Han havde Elfsborg i
Pant til 1377, da Dronningen indløste Pantet. Derefter blev han
Foged paa Lindholm og beseglede i denne Egenskab 1380 den
skaanske Adels Forening til Kirkens Værn, ligesom han 1387
deltog i denne Adels Hylding. 1389 var han Foged paa Varberg og
blev s. A. Ridder. Aaret efter var han Høvedsmand paa
Helsingborg, og Sagnet vil vide, at han ogsaa har været Befalingsmand
paa Laholm. – J. M. har imidlertid ikke efterladt sig noget godt
Eftermæle. Ikke blot klagede Hansestæderne over, at han drev
Sørøveri efter en stor Maalestok, men efter hans Død kom det
op, at et Skjøde, hvormed han havde tilegnet sig Fru Marine
Jensdatters Hovedgaard Højby i Skaane, var falsk; han havde
kun haft Gaarden i Pant, men den var i Tide bleven indløst.
J. M. havde benyttet Fruens Signet uden hendes Vilje og havde
med sit Følge ved Trusel paa Livet tvunget 2 Kanniker i Lund
til at besegle det falske Brev. Følgelig blev Højby fradømt hans
Arvinger. Men J. M. stod i stor Gunst hos Dronning Margrethe,
der efter Sagnet tvang den unge Jomfru Kirsten Pedersdatter Thott
til at ægte den aldrende Herre, der havde bortført hende fra Bosø
Kloster, og det skjønt Kirsten var tilsagt Mogens («Holger») Munk,
Et andet Sagn om, at hun efter sit Bryllup paa Helsingborg gav
J. M. en Guldring med en indsmeltet Kobbernagle og Indskriften:
«Arte dig Kobbernagle, du ligger i Guld», dermed sigtende til
hans egen ringe Herkomst i Sammenligning med hendes, savner
historisk Baggrund, thi J. M. var næppe af ringere Herkomst; han
kalder den ovennævnte Frue paa Højby for Søster, og hun hørte
til en af Skaanes ypperste Ætter, Galen, og den foran nævnte Hr.
Niels Jensen M. fører Thotternes 4delte Skjold, saa at J. M. endog
mulig har været af selv samme Slægt som sin hoffærdige Frue.
At hans egne Sigiller ogsaa vise snart et delt, snart et 3delt
Skjold, skyldes mulig uefterrettelige Gravører. – J. M., der vistnok
ejede Ellinge i Skaane, døde 14. Sept. 1394 efter at have stiftet et
Alter i Kirken i Malmø. Der siges, at han blev dræbt af Mogens
Munk, som i alt Fald ægtede Enken.

Thiset.


Muus, Niels Jacobsen, 1660-1724, Præst, blev født i
Kjøbenhavn 26. Dec. 1660. Hans Fader, Brygger Jacob Riis, var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free