Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Selio, 1669-1750, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Müller, Peter Erasmus, f. 1840, Forstmand og Naturforsker.
M., Søn af ovennævnte Etatsraad Carl Ludv. M., er født i Kjøbenhavn
25. Okt. 1840. Alt som Barn nærede han en levende Interesse for
Naturhistorien, særlig Zoologien, men da det faldt ham vanskeligt
at følge med i Skolen, tog han 1856 Præliminærexamen og lærte i
et Par Aar praktisk Landvæsen. Under Landlivets Indflydelse
udvikledes hans aandelige Evner, og 1859—68 tilbragte han med
Studier, hovedsagelig i Kjøbenhavn, hvor han 1861 tog
Landbrugsexamen, 1863 Examen Artium, 1866 Forstexamen, 1867 Examen
philosophicum, hvorhos han 1866 vandt Universitetets Prismedaille
for en zoologisk Afhandling; 1861 var han 1/2 Aar konstitueret
som Assistent ved Landbohøjskolens Landbrugsundervisning. Efter
at have fortsat sine Studier tiltraadte M. 1868 en længere
Udenlandsrejse. Paa denne studerede han først de schweitsiske Søers
Krebsdyrfavna; men da der tilfaldt ham en 2aarig Rejseunderstøttelse
til Uddannelse af en yngre Forstmand, toge hans Studier
en overvejende forstlig Retning, om end Zoologien ikke blev opgivet.
Gjennem Sydtyskland, Schweits og Italien drog han til Frankrig,
hvor han opholdt sig et Aar, for dernæst 1870 gjennem Belgien at
begive sig til Tyskland, hvor Krigen afbrød hans Rejse og førte
ham tilbage til Danmark. 1871 blev M. Dr. phil. paa et
zoologiskfysiologisk Arbejde.
I Slutningen af 1872 blev M. udnævnt til Lærer i Skovbrug
ved Landbohøjskolen fra Nytaar 1873, og i det følgende Aarti
udfoldede han en for Skovbrugsundervisningen overordentlig
betydningsfuld Virksomhed som Lærer og Forfatter. Skovdyrkningens
Theori blev bygget paa den foregaaende Menneskealders
naturvidenskabelige Forskning og paa M.s egne Studier; Grundlag for
Industrilæren dannede den af Pressier fremkaldte tyske Litteratur og
M.s økonomiske Studier i Paris. 1875 begyndte han Udgivelsen
af «Tidsskrift for Skovbrug», hvoraf der 1875—91 er udkommet
12 Bind, de 3 med W. af Gyldenfeldt (VI, 335) som Medudgiver.
Heri findes en Række betydelige Afhandlinger af M.; først og
fremmest hans «Studier over Skovjord» I—II (1878—84), der har
været grundlæggende for vor Opfattelse af Skovens Jordbundsforhold,
medens «Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik» (1881) og
en Række prisstatistiske Meddelelser have kastet Lys over hidtil
lidet kjendte Sider af vort Skovbrugs økonomiske Forhold.
Samtidig sporedes paa mange Omraader et friskere Liv i Skovbruget,
og Skovbrugslæren blev stærkere end forhen afpasset efter danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>