Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Caspar Peter, 1805-82, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte «Valdemars Jordebog» vakte den største Interesse. Og nu
kom endelig den Kaldelse til Universitetet, som man for det
historiske Studiums Skyld kunde have ønsket saa meget tidligere; da
Allen døde, udnævntes P.-M. til Professor Rostgardianus i nordisk
Historie (29. Juni 1872). Det var en Festdag, da den højt ansete
Gransker holdt sin første Forelæsning, og ogsaa Litteraturen saa
snart, hvad det betød; faa Aar efter forelaa, bygget over
Forelæsninger, P.-M.s ypperste Værk: «De første Konger af den
oldenborgske Slægt, Omrids og Tanker til Forstaaelse af Danmarks
Historie i Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid» (1874).
Uden at skildre Datidens Historie i sit fulde Omfang forstod
Forfatteren heri at samle sig om de store Vendepunkter og
karakterisere dem og de ledende Personligheder i fyndige Ord; selv
hvor Allen havde været hans Forgænger, lykkedes det ham ofte
at grave dybere end denne. Imedens fortsatte P.-M. sin
Lærervirksomhed paa Universitetet med en helt ungdommelig Virkekraft;
han fulgte aabenbart den Plan gjennem Forelæsninger at skildre
hele Fædrelandets Historie og naaede i det mindste til at fremstille
den lange Tid lige fra Valdemar Sejers Død til ind i 18.
Aarhundrede; tillige gav han et aandfuldt Overblik over den danske
Historieskrivning, samlet om nogle faa Midtpunkter: Saxo, Huitfeldt og
Blomstringen i det 18. Aarhundrede. Enkelte Dele af disse
Forelæsninger ere fremkomne i Trykken og vise hans aandfulde Syn
og kraftige Haand. P.-M.s høje Alder og end mere en stærk
Tunghørighed hindrede ham vel i at komme i et nøjere Forhold
til de unge studerende, men ivrig og samvittighedsfuld var han i
sin Embedsgjerning, lige til Døden kom efter faa Timers Sygdom
(1. Juni 1882). – 1874 havde han faaet Danebrogsordenens
Kommandørkors.
P.-M.s historiske Dannelse var lige saa bred som dyb. Han
var hjemme i Danmarks Historie gjennem alle Tider, og de
Spørgsmaal, han har behandlet litterært, begynde kronologisk med Harald
Blaatands Lovgivning og slutte først med hans Kritik af Droysens
og Samwers usande Fremstilling af det 19. Aarhundredes danske
Politik; bagved laa et grundigt Kjendskab til den almindelige
Historie. Gjennem hele sit Liv vedblev han at læse og studere,
men man kan dog næppe nævne nogen moderne Historiker,
der har haft gjennemgribende Indflydelse paa ham. Tvært imod
forholdt han sig snarest skeptisk og afvisende over for de Retninger,
der i hans Tid vare mest oppe i Historiegranskningen. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
