Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik, 1809-76, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skaffe ham Ro til stor og sammenhængende Produktion, det gjorde
hurtig Ende paa Verdensbarnet i ham, paa Ungdommens
Sommerfuglesværmerier og indviede ham helt til det kontemplative og
producerende Liv, hvortil jo ogsaa hans egen Natur stundede (i
Sygdommen havde han ogsaa mistet sit smukke, krøllede Haar og
gik fra nu af med en lille Paryk). Nu var «Betragtningstimen»
slaaet for Alvor. For saa vidt skylder Litteraturen dette Ægteskab
meget, saa længe som den Baggrund af Ungdom og umiddelbar
Berøring med Livet, som en Digter dog aldrig kan undvære, stod
frisk, i alt Fald for Erindringen. Men Ægteskabet har sikkert
ogsaa bidraget til at gjøre Digteren gammel før Tiden ved den
uovervindelige Skinsyge, hvormed han afholdtes fra mere omfattende
Berøring med Verden, ganske særlig, men ikke alene, naar der var
ungdommelig Elskværdighed med i Spillet. De kjøbenhavnske
Landliggere paa Fredensborg, hvor ogsaa P.-M. og hans Hustru i
senere Aar laa paa Landet, havde meget at fortælle om, hvor
bekymret Fruen var for, at hendes Mand skulde indlade sig i
Samtale med Bekjendte, som de mødte paa deres Spasereture«, og
hun vidste fra sin Side ogsaa nok, hvor let han i en Samtale –
endog en ganske ubetydelig og tilfældig – kunde blive Fyr og
Flamme. Han blev lidt vel meget muret inde. Og den Livsluft,
som det forundtes ham i dette Ægteskab at indaande, blev vel
mere ætherisk, end det rigtig egner sig for Kjød og Blod. I deres
Hjem kunde Diskussionerne ved Aftenteen om, hvorvidt det var
tilraadeligt at spise en lille Tvebak endnu, trække temmelig
længe ud.
Som nygift Mand foretog P.-M. sammen med sin Hustru med
offentlig Understøttelse en o. 2aarig Udenlandsrejse og udgav
derefter 1841 «Venus», et mythologisk Drama i samme Stil som
«Amor og Psyche». Digtet handler – karakteristisk nok for det
Tidspunkt i P.-M.s Liv, da det fremstod – om Modsætningen
mellem Sansernes og Fantasiens Verius («Anadyomene») og Hjærtets
og Aandens («Urania»). I Slutningen af samme Aar udkom ogsaa
i. Del af det store fortællende Digt «Adam Homo», der for en
væsentlig Del behandler en lignende Idé, men i det virkelige Livs
Former, i det Alma her svarer til Venus Urania hist: der var, som
man ser, kommet en Spaltning ind i Digterens Begreb om
Kjærligheden, en indbyrdes Antagonisme mellem det sublime og det
sanselige, mellem Aand og Natur, hvorom der endnu ikke havde
været Tale i «Danserinden», der ellers er «Adam Homos»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
