Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theologi, der jo gjaldt for et overvundet Standpunkt, som det
ansaas for utænkeligt at vende tilbage til med noget Udbytte. Det
theologiske Studium var ham kun et Pligtarbejde, som han udførte
saa upaaklagelig, at han 1794 tog sin Embedsexamen; men sit
egentlige aandelige Liv levede han sammen med Vennerne, med
hvem han delte Begejstringen for den franske Revolution saa vel
som Tidens filosofiske og litterære Interesser. Tonen i Kredsen
var den samme som i sin Tid i det norske Selskab; men midt i
«Kommersen» grebes M. ofte af tungsindig Længsel efter noget
dybere. De Prøver paa Vers forfattede i denne Periode, som han
senere har meddelt, udtrykke begge Retningerne, de lystige
forfattedes i det lystige Selskab, de vemodige i ensomme Timer.
Allerede inden M. havde taget sin Embedsexamen, var han
antaget som Huslærer for Grev Joachim Godske Moltkes eneste
Søn, Adam Wilhelm (XI, 393). Moltke havde siden 1784 været
uden offentlig Virksomhed. Han levede vel om Vinteren i
Kjøbenhavn, men det meste af Aaret i en fornem, trist Ensomhed paa
Bregentved. M.s Tid var ikke stærkere optaget af hans Elev, end
at han kunde drive meget Selvstudium, baade i æsthetisk og
filosofisk Retning. Han læste Kant, Hegel og Schelling, af hvilken
sidste han især følte sig tiltrukket; det var med Mismod, han
tænkte paa, at denne Mand, som alt havde bragt det saa vidt,
kun var 1/2 Aar ældre end han selv. Han blev dog hverken den
Gang eller senere Tilhænger af noget filosofisk System, men han
søgte hos Filosoferne Hjælp mod materialistiske Anskuelser, han
var kommet ind i, og som vakte Tvivl hos ham, han ikke kunde
afvise, medens han dog var greben af Rædsel, naar disse
Forestillinger bleve levende for ham. Han forsøgte flere Gange paa
at besvare Universitetets filosofiske Prisopgaver, men først 1798 kom
han saa vidt, at han indgav en Afhandling om «Fordelene og
Manglerne saa vel ved den offentlige som ved den private
Opdragelse», for hvilken han vandt Prisen. Da den Tid nærmede
sig, at den unge Moltke skulde være Student, blev Præstekaldet i
Spjellerup og Smerup paa Vemmetofte Gods ledigt, og M. bestemte
sig til at anmode Grev Moltke, der raadede for Besættelsen, om
det, ikke fordi han egentlig følte Drift til at blive Præst, men han
følte heller ikke Drift til at blive noget som helst andet i Verden.
Greven modtog hans Begjæring velvillig, og efter at en Plan til
en Udenlandsrejse var forhandlet og opgivet, blev han i Juli 1801
kaldet og i Nov. s. A. ordineret, medens det blev ordnet saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
