Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Anders, 1787-1854, Departementschef - Møller, Andreas, 1684-o. 1762, Portræt- og Miniaturmaler - Møller, Carl August, 1805-65, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmand, navnlig for sit dybtgaaende Kjendskab til og sin klare
Forstaaelse af alt, hvad der vedrørte Revisionsvæsenet. Der
foreligger da ogsaa mange talende Vidnesbyrd om hans store
Indflydelse paa Afgjørelsen af disse Anliggender. Ved Embedsbesættelser
var han strængt retfærdig; det var saaledes M., som fremdrog
H. P. Bærthelson (III, 304) med Forbigaaelse af nære Slægtninge.
Han døde ugift 11. Sept. 1854 i Kjøbenhavn.
P. Brock.
Møller, Andreas, 1684-o.1762, Portræt- og Miniaturmaler,
var Søn af Frederik IV’s Tegnelærer Daniel M. og født i
Kjøbenhavn 30. Nov. 1684. Allerede som ungt Menneske var han i
Udlandet, Spanien, Østerrig, Tyskland, England, og vandt snart Navn
som en dygtig Kunstner. Navnlig i England opholdt han sig længe,
blev en halv eller hel Englænder og kaldes derfor ofte «Engelske
M.». I Wien malede han 1737 5 Miniaturportrætter paa Elfenben
af Carl VI og Gemalinde, af Maria Theresia og 2 andre
Ærkehertuginder; Aaret efter var han igjen i Kjøbenhavn, hvor han
malede Kronprinsen (Frederik V) i Legemsstørrelse. Sophie
Magdalene yndede ham meget og holdt ham for en af Tidens ypperste
Miniaturmalere. Det er uvist, om «de italienske Skjønheder», der
i Frederik IV’s Tid maledes til Frederiksberg, ere af ham. Til
sidst slog M. sig ned i Berlin, hvor han skal være død 1762. Han
var, siges der, en alsidig dannet Mand, «men en slet Patriot».
Spengler, Artist. Efterretn. (1818) S. 49.
Suhms Nye Saml. IV.
Danske Saml. IV.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.
F. J. Meier.
Møller, Carl August, 1805-65, Arkitekt, fødtes i Kjøbenhavn
12. Avg. 1805 som Søn af Snedkermester Johann Heinrich M. Han
gjennemgik Kunstakademiet og vandt dets forskjellige Medailler,
den store Guldmedaille 1839 for Opgaven «et Universitet»; han
arbejdede som Tegner og Konduktør under J. H. Koch, rejste 3
Aar i Udlandet paa Stipendium og blev 1851 konstitueret og 1857
udnævnt til Bygningsinspektør for Fyn, i hvilken Stilling han blev
til sin Død i Odense 26. Okt. 1865. Han var gift med Camilla
Maria f. Kiibenitz (f. 1834), Datter af Bødkermester Carl Friedrich
K. og Sine Cathrine f. Mortensen. M. byggede en Del i Odense
og Omegn, bl. a. Odense Amts Sygehus, 1861, og restavrerede en
Del Kirker og Herregaarde – vor Frue Kirke i Odense, Kirkerne
i Assens og Nyborg, Svindinge og Vindinge, Herregaardene
Broholm, Glorup, Ørbæklunde og Holckenhavn –, alt temmelig
tarvelig og værdiløst.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.
Erik Schiødte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>