Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Jacob Christian Johan Hendrik Gundelach, 1797-1845, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I øvrigt skadede dette Uheld ikke kjendelig hans fremtidige
Position, der tvært imod efterhaanden blev en overordentlig smuk
og paaskjønnet. Vel blev han aldrig nogen talentfuld Operatør,
og det egentlige Genis Gave var han ikke udstyret med. En vis
generende Distraktion var ham ogsaa noget til Hinder. Men ved
en stor Udholdenhed, Grundighed og Samvittighedsfuldhed
udviklede han sig efterhaanden til at blive en fin og meget anerkjendt
Diagnostiker og paa Basis deraf ogsaa en god Therapevt. Ganske
særlig Anerkjendelse vandt han som klinisk Lærer. Efter Udlandets
Mønster inavgurerede han (1832), hvad man tidligere ikke havde
kjendt paa Hospitalets kirurgiske Afdeling, en fuldt organiseret
klinisk Undervisning med Prøve i Klinik ved kirurgisk Examen og
end videre, hvad heller ikke tidligere havde været Tilfældet, en
nøjagtig daglig Journalføring. Overhovedet højnede han meget
betydelig vor hjemlige Kirurgis hele videnskabelige Niveau, og end
yderligere Respekt og Veneration indgød han efterhaanden sine
talrige Disciple og i det hele sine Kolleger og Medborgere ved
sin personlige Karakter, sin varme Interesse for de studerende, sin
Humanitet og urokkelige Retfærdighedsfølelse, sin altid med fuld
Uafhængighed fastholdte Overbevisning. Han var stærkt berørt af
sin Tids Liberalisme og skjulte aldrig sin varme Tilslutning til dens
Maximer, uden Hensyn til Misbilligelse og Ubehageligheder fra
Regeringens og høje foresattes Side. Et fængslende, afgjort ideelt,
Drag i Forbindelse med en vis vemodig Grundstemning hvilede
der over hans fine og noble Personlighed, og det er betegnende
for ham, at hans raillerende Discipel A. Buntzen kunde give ham
Tilnavnet «den vandrende Christus paa Jorden».
Ved det kirurgiske Akademis Sammensmeltning med det
medicinske Fakultet 1842 blev han Professor ordinarius i dette og Assessor
i Konsistorium, s. A. tillige Medlem af Sundhedskollegiet. Han stod
nu paa Højden af sin Popularitet og Anseelse, men samtidig
begyndte hans Kræfter at medtages af en snigende, skæbnesvanger
Hjærnesygdom. Under en lovende Bedring i hans Svagelighed og
som et Udtryk af Taknemmelighed for hans utrættelige
Lærervirksomhed foranstaltede de lægevidenskabelige studerende i Sommeren
1843 et Fakkeltog med Taler og Sang til hans Ære under hans
Ophold paa Lyststedet «Constantia». Hen imod Aarets Slutning
tog imidlertid Sygdommen paa ny til, og han maatte opgive hele
sin Hospitalsvirksomhed; 1844 erholdt han sin definitive Afsked fra
Overkirurgstillingen. Atter gav hans Disciples Taknemmelighed sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
