Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Jens, 1779-1833, Theolog, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1828-30). Han var ligeledes Formand for Direktionen for
Borgerdydskolen paa Christianshavn, et Hverv, han satte megen Pris paa.
Størst Betydning for Kirken fik han dog som Udgiver af
«Theologisk Bibliothek» og «Nyt theologisk Bibliothek» (40 Bind, 1811-32).
Det indeholdt talrige Oversættelser eller Udtog af tyske Skrifter,
men ogsaa mange originale Bidrag, for en stor Del af ham selv.
M. var en Fredens Mand, der kun nødig indlod sig i kirkelige
Stridigheder. Hans egne theologiske Anskuelser vare kun lidt
udprægede; men han lod med stor Liberalitet forskjellige Meninger
komme til Orde, og han var villig til at anerkjende det gode selv
hos Mænd og Retninger, som han ikke sympathiserede med.
Saaledes udtalte han 1823 om de Skrifter med herrnhutisk Farve, der
udgaves af et Selskab af fynske Præster, at om de end ikke
svarede til hans Ideal, saa vare de dog forfattede i en sand kristelig
Aand, forstaaelige for Menigmand og i det hele saare
hensigtsmæssige. Han holdt sit Tidsskrift uden for den Strid, som
Grundtvig vakte, om der end i det vil kunne findes mange Hentydninger til
den. Kun da der i tyske Tidsskrifter i Afhandlinger af Rudelbach
og Hohlenberg taltes temmelig haanlig om M. saa vel som om
hans Kollega P. E. Müller, tog han til Gjenmæle. Rudelbach
havde kun givet hans Tidsskrift den meget betingede Ros, «at det
ikke var stilet paa at oprykke Kristendommen med Rod». M.
derimod hævdede, at man ikke, selv i de første Bind, hvor han
indrømmede, at hans Anskuelser endnu havde været vaklende,
skulde finde nogen dogmatisk Vildfarelse, som, selv i en strængere
Tidsalder end vor, kunde fordre en formelig Tilbagekaldelse. Fra
den anden Side bebrejdedes der ham Mangel paa Skarphed og
Grundighed i Kritikken ligesom paa Enhed og Konsekvens i de
theologiske Synsmaader. Dette var sikkert mere begrundet; men
M. kunde dog med rette sige, at han ikke var afvexlende
Rationalist og Supranaturalist, fordi han afviste begge Retningers
Ensidighed. Han gjorde kun Fordring paa at gjælde for en bibelsk
Theolog eller, hvis man heller vilde bruge Skolesproget, en rationel
Supranaturalist. I den samme Artikel, hvor han saaledes forsvarede
sig selv («Nyt theol. Bibl». XV, 1829), udtalte han sig ikke blot om
Grundtvig, men ogsaa om Lindberg med en Anerkjendelse, der
i disse Stridens Aar sjælden hørtes fra deres Modstandere. Da
Visbye i sin Strid med Lindberg 1831 søgte at erhverve en
Udtalelse fra det theologiske Fakultet i Kjøbenhavn om sin
Rettroenhed, var det M.s Vægring ved at tiltræde en saadan, der gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
