- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Peder, 1767-1841, Højesteretsassessor og Bankdirektør - Møller, Peder Gormsen, f. 1842, Skolemand - Møller, Peder Ludvig, 1814-65, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højesteretsassessor skattedes han bl. a. for sin overlegne Skarpsindighed, som
Nationalbankdirektør for sin Aarvaagenhed, Forudseenhed,
Karakterfasthed og Uegennyttighed, og i Privatlivet gjorde han sig afholdt
ved sit tørre Lune, sin store Beskedenhed, sit mildt dømmende
Sindelag og sin utrættelige Hjælpsomhed. – Han blev 2. Juli 1802
gift med Christine Augusta Tauber (f. 3. Maj 1780 d. 12. Febr. 1867),
en Datter af Professor Johan Henrik T. og Gregoriane f. Begtrup.

Selmer, Nekrolog. Saml. I, 439 ff.
Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Møller, Peder Gormsen, f. 1842, Skolemand.
M. er Søn af Møller Gorm Pedersen og Thora Hansdatter Møller og født i
Tommerup i Fyn 9. Dec. 1842. Han var først i Møllerlære, gik
derpaa Skolevejen og blev 1865 dimitteret fra Skaarup Seminarium.
Da han havde vanskeligt ved at finde Ansættelse, gik han i
Militærtjeneste og tjente 3 Gange som Sekondlieutenant, medens han i
Mellemtiden var den ene Gang Lærer, den anden Lithograf i
Randers og i Kjøbenhavn. Efter at have forsøgt sig som
Skrivelærer oprettede han 1877 en Privatskole i Kjøbenhavn, var 1878-80
Timelærer ved Hovedstadens offentlige Skoler, derefter en Tid
Hjælpelærer i Stævns og har siden 1882 været Overlærer ved
Rudkjøbing Skolevæsen. Ledet af sin Interesse for pædagogiske
Spørgsmaal og sin levende psykologiske Sans søgte han ved Selvstudium
og fri Benyttelse af Universitetet at uddanne sig især i Psykologi,
og hans Opfattelse af Sjælelivets Udvikling førte ham til at
fremsætte et helt Opdragelsessystem i de af ham (under Navnet «Søren
Nørrebo») udgivne Skrifter om Opdragelse af Viljen, af Følelsen
og af Erkjendelsen (1881-82), medens den praktisk-pædagogiske
Side af Sagen blev skildret i «Fremtidens Skole» (1885-86).
Desuden har han skrevet «Vor Fremtid, set i Naturidealismens Lys»
(1884), ikke faa pædagogiske Bladartikler og 1890 «En
Samfundssag, Forsøg i Filanthropi», hvorefter han næste Aar med
Statsstipendium besøgte tyske og engelske Opdragelsesanstalter for
fattige og forsømte Børn og var Medlem af den i 1893 nedsatte
Kommission angaaende Statstilsyn med Børneopdragelsen. M. har været
virksom for de siden 1893 stedfundne aarlige Møder af Overlærere
og Skoleinspektører i Provinsbyerne.

Joakim Larsen.


Møller, Peder Ludvig, 1814-65, Forfatter,
er Søn af Kjøbmand, senere Ejer af Mariendal ved Aalborg, Erich M. (f. 1780
d. 1839) og Præstedatteren Georgine Sophie Magdalene f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free