Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin, 1794-1838, Digter og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Filosof og at iagttage det højst karakteristiske Sammenstød
mellem hans ejendommelige lødige Personlighed og den samtidig
altbeherskende tyske (Hegelske) Filosofi. Sibbern havde haft det
Held at faa fæstnet sine filosofiske Anskuelser, endnu før den
Hegelske Lære ret havde begyndt sit Sejerstog; han kunde derfor
forholdsvis let bevare sin Selvstændighed; alle de yngre, der her
hjemme gave sig af med «Tænkning», vare derimod i højeste Grad
fangne, og endnu længe efter M.s Død bevarede Hegel en mere
eller mindre uindskrænket Magt over Sindene. Ogsaa M., der
gjorde et særdeles grundigt Studium af de Hegelske Arbejder, blev
til en Begyndelse en Tilhænger af Systemet og holdt sig
nogenlunde nær til det i sine forskjellige Fremstillinger. Men allerede
fra først af var hans Kritik paa sin Post, og Skridt for Skridt
arbejdede han sig fuldstændig ud af det, i det han fattede dets
Mangler med en Klarhed og Sans for det afgjørende, som først
langt senere skulde blive andre til Del.
Han kunde ikke lide Hegels Personlighed; saaledes lød hans
første dæmpede Indvending. Hvad der stødte ham tilbage, var,
som han selv antyder det, den ophøjede Ringeagt, hvormed Hegel
behandler sine Læsere, i det han aldrig nedlader sig til at
tydeliggjøre sine Paastande ved et konkret, oplysende Exempel, ubekymret
springer en Mængde Mellemled over og uden videre benytter sig
af en Mængde ufattelige Kunstord, som aldrig defineres paa Stedet,
i det Læseren bestandig blot henvises til at forstaa det enkelte ud
fra dets Sammenhæng med Helheden. M. tror altsaa endnu, at
Indholdet er godt nok; han kan blot ikke lide den hensynsløse
Fremstilling. Med stor Hensynsfuldhed søger han dog i
Begyndelsen at undskylde den; at definere eller rent at undgaa
Kunstord vilde kræve for stor Vidtløftighed; Læseren kan ikke forlange
Forstaaelsens Nydelse lige strax. Snart bliver han imidlertid
opmærksom paa det mislige ved saaledes at henvise til Helheden.
Ogsaa Filosofer ere jo ufuldkomne Mennesker; de kunne ved den
nævnte Fremgangsmaade let narre baade sig selv og Læseren. Det
er derfor dog nødvendigt at give bestemte Definitioner; og oplysende
konkrete Exempler, personlige Bemærkninger og Vejledninger ville
blot bidrage til at gjøre alt klarere og friskere. Kort efter gaar
han endnu videre: Selv om man definerer, ville de mange
Kunstord dog let kunne forvirre og gjøre Tænkningen usikker; jo mere
de kunne undgaas, og jo nærmere man kan holde sig til det
sædvanlige, naturlige Sprog, desto sikrere og bedre! At Forholdene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
