Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathanson, Mendel Levin, 1780-1868, Kjøbmand, nationaløkonomisk Forfatter, Bladredaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fattede Planen til og gjennemførte, hvad der blev hans Livs
Stordaad og altid vil bevare ham et hæderligt Eftermæle. Jødernes
Stilling var i Danmark ikke saa forkuet som i mange andre Lande,
men de manglede dog i høj Grad Betingelserne for at kunne staa
som ligeberettigede med andre Statsborgere. Først og fremmest
laa dette i Børnenes Undervisning, der var lige saa slet, som N.s
egen havde været. N. tog her fat med en beundringsværdig Energi.
Han stiftede 1805 den mosaiske Friskole for Drenge, deltog 1810 i
Stiftelsen af Carolineskolen for Piger, og med utrættelig Iver holdt
han disse Skoler oppe, selv i Tider, hvor hans egne Kaar vare
knappe; ikke blot Skolerne fulgte han omhyggelig, men ogsaa
Børnene, som udgik fra dem, og han var især nidkjær for at faa
Drengene anbragte ved Haandværk. Den Velsignelse, disse Skoler
have bragt, lader sig kun til fulde vurdere af den, der kan
sammenligne Nutiden med de tidligere Tilstande. Ogsaa den mosaiske
Gudstjeneste, som var sunken ned til uforstaaede Ceremonier i den
mest forældede Form og foregik i en halv Snes usle, indbyrdes
fejdende Smaasynagoger, lykkedes det N., under stærk Modstand
fra selv dannede Trosfæller, men ogsaa med Bistand af mere
klartskuende Mænd, at faa reformeret. Det hængte sammen med disse
Bestræbelser, at Jødernes Omgangssprog, der hidtil havde været en
Blanding af slet Hebraisk og endnu slettere Tysk, blev Dansk.
Det kan uden Overdrivelse siges, at Jøderne, der hidtil faktisk
havde levet i et aandeligt og nationalt Ghetto, væsentlig ved N.s
Fortjeneste ere blevne jævnbyrdige Statsborgere og danske. Netop
paa dette sidste lagde N. den største Vægt, thi han følte trods sin
tyske Fødsel varmt for Danmark og den danske Nationalitet, for
vor Historie, Kunst og Litteratur, for hele vort aandelige og
materielle Liv. Det var ham derfor en Sorg og en Krænkelse, da i
Aarene før Tyverne den antisemitiske Stemning, der altid ulmer
hos Raaheden og Misundelsen, førte til flere uhyggelige «Jødefejder».
Det var vistnok under Indtrykket af disse, at han lod døbe 3 af
sine Sønner (med Efternavnet Nansen) og 5 af sine Døtre.
I N.s Velmagtstid var hans Hus et gjæstfrit Hjem for mange
af Kunstens og Litteraturens fremragende Mænd, og han havde en
aaben Haand til alle Sider. Af Digterne var vel Baggesen den,
der stod ham nærmest og mest støttedes af ham; Henrik Hertz,
der var af hans Slægt, var som en Søn af Huset; Skuespilleren
P. Foersom opmuntredes og understøttedes til Udgivelsen af den
fortjenstfulde Oversættelse af Shakspeare; Malerne Lorentzen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
