Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naur, Elias, 1650-1728, Professor og religiøs Digter - Navl, Jørgen, -o. 1569, til Vesterbygaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Lidelse og Død; men som Digter er han bleven en Type paa
den kunstlede Stil og den opstyltede Pathos, som Efterligningen af
den 2. Schlesiske Skole havde forplantet til os, og som, især i sin
Anvendelse paa religiøse Æmner, ofte slaar over i det smagløse
og platte, endog i det modbydelige. Hans Hovedværk, «Golgatha
paa Parnasso» (1689), et vidtløftigt Epos i Alexandrinere, besynger
Lidelseshistorien i 5 «Akter» og er dediceret til Jesus Christus i
en Tiltale paa 14 Sider højtravende Stenstil. Derefter følger en
versificeret Selvbiografi i opbyggelig Aand, og i Digtet selv
udmales bl. a. Stridsmændenes Mishandling af Jesus i saa kraftige
Udtryk som disse:
Hans Ansigt smitter de med ful opharket Spyt ....
En Del, ret djævleblændt, tør baade slaa og spjætte.
Det hedder om Synden, at den «værre end de døde Padder stinker»,
og i Gethsemane Have sover Apostelen Peder «som et Svin,
ja som en Svinetryne». Den samme søgte og kunstlede Smag
præger hans prosaiske Andagtsbøger allerede i Titlerne: «Aandelige
Paaskeliljer» (1698), «Aandelig Pinse-Maj» (1699), «Aandelig
Julestue» (1699) o. fl. I nogle af dem, f. Ex. «Zions Sange og Sukke»
(1688), blander han Prosa og Vers. Heldigst er han maaske i sin
versificerede Parafrase af Davids Salmer, «Nye Strænge paa Davids
Harpe» (1690).
N.s Biskop i Odense Th. Kingo optog adskillige af hans
Salmer i sin forkastede «Vinterpart» af Salmebogen, og de bære
maaske deres Del af Skylden for Bogens uheldige Skæbne. Kingo
var jo selv smittet af den samme tyske Smag, men bødede rigtignok
paa den ved en Digteraare, som N. kun i ringe Grad var i
Besiddelse af, skjønt han af og til røber virkelig Følelse og skriver
lette Vers. En enkelt af hans Salmer har fundet Vej helt ned til
vor nuværende Salmebog.
Giessing, Jubel-Lærere II, 1, 117 ff.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 313 ff.
Ny kirkehist. Saml. I, 577 ff.
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danmarks Lit. S. 271. 467.
Frølund, Holstebro S. 203 ff.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I, 53.
J. Paludan.
Navl, Jørgen, –o.1569, til Vesterbygaard, var Søn af
Jørgen N. til Vesterbygaard (d. 1506); Moderen skal have været en
Grubbe. Han er mulig født efter Faderens Død, da han synes at
være bleven opkaldt efter denne. Slægten var sjællandsk, men
J. N. nævnes dog første Gang 1536 blandt Adelen i Jylland. 1558
fik han Birkende Len, og Aaret efter blev han med 3 andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
