Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neckelmann, Ludvig Conrad, 1784-1865, Borgmester, historisk Forfatter - de Neergaard, Carl, 1800-50, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indviklet i nogle uregelmæssige Sportuleringsforhold, og ved en
Højesteretsdom blev han i 1838 idømt en Mulkt paa 1000 Rdl.
I Anledning heraf søgte og fik han i 1839 sin Afsked med Pension.
Efter den Tid levede han i Randers uden at beklæde noget
Embede. Han fortsatte sin litterære Virksomhed, udgav et Par Skrifter
af juridisk Indhold og et Ugeblad, «Turisten» (1840), men var
navnlig optaget af at samle Materiale til et stort Værk om «det
skandinaviske Stamfolks Urtid og Oldtid», hvilken han søgte at
oplyse væsentlig ved Studier over Folkesproget og Stednavnene.
Da han var henimod 80 Aar gammel, begyndte han 1861
Udgivelsen af dette Værk under Titel «Skandinaviske Blade». Men kun
1. Bind udkom, inden Forfatteren døde 17. Maj 1865. – N. havde
i 1810 ægtet Karen Helene Hincheldey (d. 1826), og derpaa i 1830
Helene Laurentzia Marquardt (d. 1866).
Erslew, Forf. Lex.
Chr. Villads Christensen.
de Neergaard, Carl, 1800-50, Godsejer og Politiker,
født 2. Marts 1800 paa Ringstedkloster, Søn af nedennævnte Godsejer
Peter Johansen de N. (d. 1835). Han blev 1819 Student fra
Roskilde Skole og tog næste Aar 2. Examen, men maatte derefter af
Helbredshensyn gaa over til Landvæsenet. Det Friluftsliv, han
saaledes kom til at føre, gjengav ham Helbredet. Først var
han 1821-26 Forpagter af Fuglsang og Prierskov paa Laaland
under Vejledning af J. D. Friderichsen (V, 388) og 1826-30 Ejer
af Nørlund og Torstedlund i Aalborg Amt, men overtog derefter,
da Faderens Godser deltes mellem Sønnerne, Gunderslevholm og
Kastrup samt Antvorskovs og Gyldenholms Skove, i alt over 1200
Tdr. Hartk. og næsten 4000 Tdr. Land Skov. Godserne vare den
Gang i maadelig Stand, men N. var en udmærket Landmand,
indførte en forbedret Driftsmaade og brugte tidlig nye
Landbrugsredskaber, ligesom han særlig lagde Vindpaa at udvikle sin
Besætning: han lagde derved Grunden til den gunderslevholmske
Kvægstamme, der videre uddannedes af J. B. H. Andersen (I, 247).
Ligeledes virkede han for Fæstegodsets Opkomst, bl. a. ved at
indkalde driftige Langelændere, medens de Fæstere fjærnedes, som
ikke kunde udrede deres Afgifter. Dog var han meget rimelig i
sine Krav til Fæsterne (tog altid kun ringe Indfæstning) og var
gjærne rede til at hjælpe dem, der vilde gjøre Forbedringer paa Jorder
og Bygninger. I sit Testamente fastsatte han ogsaa en Plan til
Fæstegodsets Salg, og Halvdelen af dette kjøbtes derefter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
