Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Neergaard, Carl, 1800-50, Godsejer og Politiker - Neergaard, Carl Peter, f. 1869, nordisk Arkæolog - Neergaard, Edvard, 1821-74, Landmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlem af dens Bestyrelse. Han fik Sæde i den store Landbokommission
og valgtes af 2. Kreds (Nordsjælland) til Landstinget.
Ogsaa her toges hans Evner stærkt i Brug, men allerede i Maj
1850 blev han syg og rejste i Juli til Ems, hvor han døde 2. Avg.
1841 var han bleven udnævnt til Etatsraad. N. ægtede 1832
sit Søskendebarn Elisabeth Arnoldine de Fine Mourier (f. 17. Dec.
1811 d. 11. Sept. 1883), Datter af Proprietær Ch. M. til Hindema
(f. 1776 d. 1859), men Ægteskabet var barnløst.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
P. F. Koch, C. de N. (1894).
Emil Elberling.
Neergaard, Carl Peter, f. 1869, nordisk Arkæolog.
N. er Søn af Oberst Emil N. (f. 21. Nov. 1830 d. 15. Febr. 1897), hvis
Fader var nedennævnte Generalkrigskommissær Jens Veibel N., og
Olivia f. Dichman (f. 30. Marts 1841), fødtes i Kjøbenhavn 5. Juli
1869, blev Student 1886 og kastede sig strax over arkæologiske
Studier, blev 1887 Medhjælper ved Oldnordisk Musæum, 1892 ved
Musæernes Omordning Assistent ved Nationalmusæets 1. Afdeling
og 1897 Inspektør sammesteds. Som Arkæolog slutter N. sig til
Worsaae og Sophus Muller. Fra hans Haand haves særdeles
omhyggelige Meddelelser og Undersøgelser af forhistorisk-arkæologisk
Art, saaledes «Ravsmykkerne i Stenalderen» (1889) og «Jærnalderen»
(1892), begge i «Aarbøger f. nord. Oldkyndighed», og «Nogle
Broncealders-Depotfund» (1897) i «Nord. Fortidsminder»; men desuden har
N. syslet med middelalderlig Arkæologi og dansk Klosterhistorie,
til hvilken sidste han har ydet værdifulde Bidrag i forskjellige
Tidsskrifter.
Hans Olrik.
Neergaard, Edvard, 1821-74, Landmand og Politiker,
blev født 7. Juni 1821 i Thisted og var Søn af Kjøbmand, senere
Godsejer, Niels Bjerregaard N. til Ulstrup (f. 1792 d. 1851) og Nicoline
f. Høyer (f. 1796 d. 1882). Efter i et Par Aar at have lært
Landvæsenet blev han 1840 Ejer af Dovergaard i Refs Herred, 1866
tillige af Pedersrolighed ved Thisted, hver omtr. paa 12 Tdr. Hartk.,
og udviklede sig til en dygtig Landmand. Han var Medlem af
Bestyrelsen for Thisted Amts landøkonomiske Selskab 1846-59
samt paa ny 1869-74; var end videre Medlem af Sogneforstanderskabet
1852-54 og af Amtsraadet 1856-71, i hvis Forhandlinger
han tog en fremragende Del; blev Tiendekommissær 1854,
Landvæsenskommissær 1856 og var 1857 Medstifter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>