Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nelle, Conrad, -1627-, Officer - Nellemann, Johannes Magnus Valdemar, f. 1831, Minister, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indfald i Hessen. I Avg. s. A. var han med i Slaget ved Lutter
am Barenberg; 9. Marts 1627 fik han af Kongen Bestalling som
Generalmajor over Rytteriet, og kort efter sendtes han til Mark
Brandenburg. Det danske Hærkorps her maatte imidlertid snart
trække sig tilbage mod Nord, og efter forskjellige Nederlag førte
N. Resterne af sit Regiment til Fyn. Her fra sendtes de til Jylland
og deltoge i de berygtede Plyndringer i denne Landsdel; dog siges
N. at have holdt Stræng Krigstugt over sine Tropper i Viborg.
Forfulgt af Fjenden maatte han endelig overgive sig ved Nørre
Tranders 10. Okt. 1627. I Nov. 1630 lod Christian IV udbetale en
Pengesum til ham, men hans senere Skæbne kjendes ikke.
Christ. IV’s egenh. Breve II, 15.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. I, 84.
J. A. Fridericia.
Nellemann, Johannes Magnus Valdemar, f. 1831, Minister,
Retslærd. N., der er født i Kjøbenhavn i. Nov. 1831, er Søn af
Kancelliraad, Hospitalsforstander Georg Mogens N. og Pouline
Louise f. Poulsen. Han blev Student fra Slagelse Skole 1849 og
juridisk Kandidat 1855. Strax efter Examen søgte Krieger at
bevæge ham til at studere slesvigsk Ret og at indtræde i Ministeriet
for Slesvig, men N. vægrede sig herved, da han ønskede at gaa
den videnskabelige Vej. Efter at have faaet det Stampeske
Rejsestipendium foretog han en videnskabelig Udenlandsrejse 1856-58
og opholdt sig navnlig i længere Tid i München, Paris og London.
Hovedgjenstandene for hans Studier vare Retshistorie og Civilret.
Ved sin Hjemkomst ansattes han som Lektor ved Universitetet og
Aaret efter som Professor, i det han overtog Processen efter Vedel
og Retshistorien efter J. E. Larsen. Under N.s Universitetsvirksomhed,
der i øvrigt vil være Gjenstand for en særskilt Fremstilling
nedenfor, blev han i 1865 Medlem af Konsistorium og Referendarius
Consistorii, og i Universitetsaaret 1874-75 indtog han
Rektoratet. Fra 1871 var han Regensprovst, en Virksomhed, som han
havde kjær og kun nødig skiltes fra, da han 4 Aar senere
indtraadte i Regeringen. I denne Periode overtog N. tillige et
betydeligt legislativt Arbejde, i det han i den i 1868 nedsatte
Proceskommission udarbejdede de Dele af Procesreformen, der omfattede
Civilprocessen og Retsorganisationen; den sidste Del af Arbejdet
udførtes under Medvirkning af Goos, der havde udarbejdet
Kriminalprocessen.
Det Ry for Skarpsindighed og Lærdom, som N. i sin Egenskab
af Universitetslærer og videnskabelig Forfatter havde erhvervet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
