- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
213

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anton Lauritz, 1827-97, Forfatter - Nielsen, August Carl, f. 1865, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved deres stærke Virkelighedspræg; Forfatteren gjengav Bondens
Tankegang og Tale paa saa «realistisk» Vis, som det ikke før var
set, Læserne flyttedes selv med ind i de lavloftede Stuer, og med
fuld Ret skrev Anmelderen i «Fædrelandet» (1862), at Fortællingerne
«vel ikke ere Mesterværker, men gode Svendestykker i en for
Tiden hos os kun lidet dreven Profession». En overvældende
Mængde Fortællinger af lignende Art har N. senere skrevet, spredte
i Almanakker og samlede i Bøger, saaledes: «Tre Fortællinger»
(1864), «Nye Fortællinger» (1866), «Bondeliv» I-III (1867-69;
2. Opl. 1887), «Strøgods» (1870), «Livet paa Landet» (1871), «Uden
for Bondestanden» (1875) o. m. a. Meget læste bleve de 2 smaa
Historier «Om Hans, der kom paa Folkehøjskolen» (1867; 4. Udg.
1889) og «Om Karen, der kom paa Højskolen» (1868; 2. Opl. 1886),
i hvilke imidlertid Tendensen, som ofte hos N., fremtræder alt for
kunstnerisk ubehersket. 1873 fik han det Anckerske Legat, rejste
til Syden og skrev derefter «Udenlands, smaa Rejseminder fra
Schweits og Italien» (1875). Siden foretog han paa egen
Bekostning mange Sommerrejser til Udlandet – til sidst gjæstede han
endog Amerika – og skildrede saa i Regelen sine Rejseerindringer
i en Bog: «Paa Farten» (1880), «Fortællinger og Rejsebilleder fra
Udlandet» (1886) og «En Sommer i Amerika» (1891). I de sidste
Aar af sit Liv syslede han navnlig med at skrive om sine Oplevelser
og har, foruden den ovennævnte Bog om Jonstruptiden, udgivet:
«Landsbyliv i Trediverne, Barndomsminder» (1893), «Højskoleliv i
Treserne, Manddomsminder» (1896) og «Skolemesterliv» (1897). –
Hvad det som Forfatter skorter N. mest paa, er Komposition og
Form overhovedet, og nægtes kan det heller ikke, at mange af
hans Skildringer have for meget af Fotografiet og for lidt af
Kunstværket. Men som han paa sit begrænsede Omraade virkelig er
Banebryder, saaledes ville adskillige af hans bedste Fortællinger
(«Hyrdedrengen», «Under Krigen» o. a.), i hvilke den ægte Følelse
og den skarpe Opfattelsesevne lægge sig klarest for Dagen, blive
læste og atter læste.

P. Hansen, Illustr. dansk Lit.-Hist. II, 616 f.
Petersen, Den jonstrupske Stat.
Illustr. Folkeblad 1871, Nr. 169.
Søndags-Posten 1873, Nr. 486.
Husvennen 6. Aarg. S. 337.
Illustr. Tid. 1897, Nr. 25.

Sophus Bauditz.


Nielsen, August Carl, f. 1865, Komponist. Carl N. er født
9. Juni 1865 i Nørre Lyndelse ved Odense, hvor Faderen, Niels
Jørgen N., Maler og Landsbymusiker, tidlig lærte ham at spille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free