Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Jacob, -1586, Præst - Nielsen, Jacob, 1768-1822, Handelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Velgjører, og digtede en Nidvise, hvori Biskoppen haanedes paa
det blodigste og beskyldtes for at have stjaalet en Ligsten (VIII,
193). Da Visen fik en vid Udbredelse, og da J. N., ledsaget af
et Par af Biskoppens adelige Uvenner, i drukkent Mod endog tillod
sig et voldeligt Angreb paa Bispegaarden i Lund, maatte Biskop
Hvid klage til Kongen over hans Adfærd. Ved Professorernes
Dom blev J. N. nu erklæret for udstødt af Præstestanden og
derpaa af en Raadstueret dømt til Døden og henrettet 12. Marts 1586
uden for Kjøbenhavns Slot.
Danske Mag. 3. R. III, 148 ff.
Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne II, 274 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 232 ff. 286.
H. F. Rørdam.
Nielsen, Jacob, 1768-1822, Handelsmand, var Søn af
nedennævnte Agent Niels N. (d. 1786) og dennes 2. Hustru, yngste Barn
af 27 (28?) Hel- og Halvsøskende. Efter Faderens Død kom han
1786 til England og blev ved sin Hjemkomst 1787 ansat ved Bernt
Ankers Kontor. 1799 tog han selv Borgerskab som Kjøbmand i
Christiania, men beholdt ved Siden deraf sin Stilling i Ankers
store Forretning. Efter sin Chefs Død (1805) blev han Administrator
for det af denne oprettede Fideikommis og erholdt dermed den
indflydelsesrigeste Stilling i det søndenfjældske Norges Handelsverden,
hvad navnlig viste sig efter Krigens Udbrud i 1807. Samme Høst
bleve han og Chr. M. Falsen sendte til Kjøbenhavn for at hente
en Sum Penge, der tilhørte den norske Zahlkasse. 1808 blev N.
udnævnt til Agent med Justitsraads Rang. Under Statens
Pengeforlegenhed var N. gjærne den, til hvem Regeringen vendte sig.
Han gjorde Staten mange og store Tjenester og traadte i et
nærmere Forhold til Prins Frederik af Hessen og til Christian Frederik.
1814-18 var han den ene af den norske Rigsbanks Direktører og
led store Tab, da den samlede Direktion maatte erstatte den ved
Kassereren Thranes Underslæb forvoldte Kassemangel, hvilket meget
ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans Helbred.
I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det
besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud
over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første
overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske
Forhold stærkt nedad, og det Ankerske Fideikommis, der allerede
gjennem Dispositioner, som vare nødvendiggjorte ved store Krav
fra Slægtninge af Stifteren, var svækket i sin Virkeevne, led
overmaade under de ugunstige Konjunkturer; men N. arbejdede i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
