Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Johan, 1789-1867, Lægprædikant - Nielsen, Johan Moses Hollard, 1804-70, Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gange mulkteret, saa hans Bohave blev solgt for at betale
Mulkterne. Der kom dog bedre Tider for ham, hans oprigtige
Fromhed og utrættelige Iver bleve paaskjønnede af Præster, der bedre
forstode ham. Da han 1865 holdt Guldbryllup, takkede hans
Sognepræst, Professor Schurmann, ham i varme Ord, fordi han altid
havde stræbt at føre Folk til Kirken. Han døde 15. Dec. 1867.
Ved hans Grav kaldte Johs. Clausen ham en Forløber for Indre
Mission, hvis Venner derfor ogsaa vilde mindes ham i Kjærlighed.
Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 386 ff.
F. Nygård, Kristenliv i Danmark gennem 100 år S. 393 f.
L. Koch.
Nielsen, Johan Moses Hollard, 1804-70, Litterat,
var Søn af Lærer Hans Chr. N. og Johanne f. Knudsen og fødtes
i Odense 3. Sept. 1802 (efter Odense St. Hans Kirkebog).
1824 dimitteredes han med Udmærkelse fra
Skaarup Seminarium. Han havde allerede da udgivet flere
Digtsamlinger, og Fyns Gouvernør Prins Christian lod ham studere;
han blev sat i Nyborg lærde Skole, hvorfra han ogsaa udsendte
Digte; da han i 1828 havde taget Examen artium, nød han den
Ære at blive regnet blandt dette Aars «4 store Poeter». Heiberg
gav hans poetiske Forsøg Plads i «Den flyvende Post», og man
ventede sig noget af ham. Saa meget desto mere skuffedes man
derfor i de følgende Aar ved hans overvejende daarlige Digte og
overspændte Romaner: «Elgitha» (1831), «Den mørke Ridder» (1833)
og «Sophronisbe», diplomatisk Roman i Romancer (1835). Paa
Grund af sine æsthetiske Sysler tog han ikke før end i 1838
juridisk Examen (i 1840 om igjen). Christian VIII udsaa ham nu
til at være Pennefører mod Tidens frie Rørelser. Under
Forfattermærket «Nicolai Frank» udgav han i 1841 «Karakterbog for
Oppositionsbladene» («Fædrelandet» og «Kjøbenhavnsposten»). Sammen
med H. J. Trøjel udsendte han et Par Hæfter «Polemiske Blade»
(1841) og fik senere «direkte betydelig Understøttelse» til – først
sammen med H. C. Rask, senere alene – at udgive «Dansk
Ugeskrift for alle Stænder» (1841-42), hvis Opgave nærmest skulde
være at beskytte Almuen mod liberal Smitte. Hans politiske
Forsøg fik ikke noget heldigt Udfald; han begyndte nu at forfalde til
Drik, og dette i Forbindelse med hans skuffede Forventninger og
utilfredsstillede Forfængelighed udviklede efterhaanden hos ham en
Forstyrrelse, som efter de stærke Rystelser i Oprørsaarene blev til
ligefrem Sindsforvirring. Han fik den fixe Idé, at han tilhørte det
franske Dynasti Valois og var dettes sidste Spire; paa et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
