Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Michael, 1776-1846, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfordring, som han dog ikke fulgte, da han næppe har kunnet
finde den dertil fornødne Tid. Overhovedet har N. intet skrevet
undtagen et Par Skoleprogrammer fra hans sidste Aar.
Skjønt hans Iver og Interesse for Skolen vistnok var usvækket
til det sidste, oplevede han dog den Sorg at se Skolen gaa ned
ad Bakke Aar for Aar, i det Tilgangen af nye Disciple stadig tog
af, mest maaske fordi de strænge Opdragelsesprincipper, som han
altid havde fulgt, ikke længere passede til Tidsaanden. Derfor
søgte og fik han ogsaa det ham 1831 lovede Tilskud (600 Rdl. om
Aaret) til at lønne en Medbestyrer for, der ogsaa kunde overtage
en Del af den Undervisning i de øverste Klasser, som han selv
hidtil havde besørget (1838). Det var vel Skolens mangeaarige
Lærer og Inspektør, den dygtige Filolog og Skolemand E. F. C.
Bojesen (II, 486), som han tog til Medbestyrer; men allerede 1840
forlod denne Skolen, i det han blev udnævnt til Lektor ved Sorø
Akademi, og det gik nu mere og mere tilbage med Borgerdydskolen.
1842 maatte N. søge om et forøget Tilskud, da han ellers
saa sig nødt til at standse Skolens Virksomhed, og der blev da
ogsaa tilstaaet ham en aarlig Understøttelse paa 1400 Rdl.; men
1844 opgav han Kampen som haabløs, da Skolen kun havde 40
Disciple, fordelte paa 7 Klasser, og trak sig med Pension af Staten
tilbage fra den Skole, som han i en Menneskealder havde viet al
sin Kraft. Han døde paa Frederiksberg 11. Febr. 1846. – 1818
havde han ægtet Dorothea Elise Gede, Datter af Konferensraad G.,
Direktør for den grønlandske Handel. Hun overlevede ham i
41 Aar.
Der foreligger en Mængde Udtalelser om N. baade fra
forhenværende Disciple og fra Mænd, der have været Lærere under
ham; men Dommene om ham lyde saa forskjellig, at de synes
næsten uforenelige. Nogle have følt sig frastødte af hans
Strænghed, saa meget mere som den skal have været forbunden med
Vilkaarlighed og Partiskhed. En kalder ham saaledes «en Despot,
der lærte os at lyde, at tie til den blodigste Uret og at skrive
latinsk Stil». En anden (Orla Lehmann) siger om hans
Opdragelseskunst, at den var «mere avende end opelskende, mere
respektindgydende end sjælfuld og besjælende». En endnu strængere
Dom fældes af N. C. L. Abrahams. Som Modsætning hertil findes
der en Række højst anerkjendende Udtalelser. En forhenværende
Discipel, den senere saa ansete Rektor R. J. F. Henrichsen, siger
saaledes om ham: «Det var ikke blot denne Mands Undervisning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
