Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Rasmus, 1809-84, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en hel Snes andre Punkter til Pris blot for i Øjeblikket at frelse
det truede. I kjække, umiddelbare Syner vandt N. sine Resultater.
Objektivt at prøve deres Rigtighed, før han slog dem fast, eller
taalmodig at føre Læseren fra et eller andet sikkert Udgangspunkt
gjennem lutter logisk nødvendige Skridt til disse Tinder var en
Sag, der laa ham for lavt; dertil manglede han Omhu og
Udholdenhed, ɔ: kritisk Besindighed. Hvad han skulde give sig af
med, maatte i Øjeblikket have hele hans brændende Interesse; det
var ham derfor saa vanskeligt at udarbejde sine Tanker ligelig og
med stadig Overskuen af samtlige Led. At flere af hans Arbejder,
bl. a. Hovedværket «Grundideernes Logik», kun bleve vildtformede
Tilløb, kan derfor ikke overraske.
Den frodige Friskhed, hvormed han traadte frem paa
Skuepladsen som Forkæmper for de Hegelske Ideer, forskaffede ham
naturligvis snart en betydelig Tilslutning. I saa godt Humør havde
Hegelianismen hverken vist sig hos Heiberg eller hos Martensen.
Og da han til den Hegelske Form knyttede det Kierkegaardske
Indhold, blev Beundringen selvfølgelig endnu større. Det var for
mange Toppunktet af Videnskabelighed, det her var lykkedes
Forfatteren at forbinde med Toppunktet af Religiøsitet, saa fuldt og
ubetinget, som hidtil ingen havde drømt om. Et truende Punkt
var ganske vist endnu tilbage, i det de forskjellige Fagvidenskabers
Repræsentanter med stedse stigende Styrke lode haant om de
Hegelske Anskuelser paa deres forskjellige Omraader. Men da N.
efter at have sat sig omhyggelig ind i de forskjellige
Fagvidenskabers Methoder og Resultater ogsaa gav sig til at forbedre
Systemet paa dette Punkt, syntes alt i Orden, og N. stod nu paa
sin Berømmelses Tinde, hyldet ikke blot af den studerende
Ungdom og «de dannedes» store Mængde, men tillige af en ikke
ringe Kreds af mere selvstændige og kyndige Tilhængere. At de
særlig kritiske Naturer allerede nu tvivlende rystede paa Hovedet,
hjalp foreløbig ikke. N. havde fortryllet sin Kreds, og den
vedblev endnu i en Aarrække at være ham trofast. Først i Slutningen
af Treserne begyndte et alvorligere Omslag. 1866 udgav G. Brandes
«Dualismen i vor nyeste Filosofi», 1867 bragte S. Heegaards
«Professor R. Nielsens Lære om Tro og Viden» og Martensens «Om Tro
og Viden», og 1868 kom H. Brøchners «Problemet om Tro og Viden»
og «Et Svar til Professor R. Nielsen», lutter Arbejder, der alle
med sikker Haand blottede Methodens og de opstillede Resultaters
Uholdbarhed. Ogsaa Christianiaforelæsningerne bleve fra norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
