Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Trugels (Troels), 1594-1669, Præst - Nielsen, Tuve, -1472, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men forflyttedes her fra 1641 til Christiania ved Bytte med den
bekjendte Magister Kjeld Stub. 1647 blev han Provst. Baade som
Rektor og Præst nød han megen Anseelse, men hans Nidkjærhed
og myndige Optræden paadroge ham undertiden selv Ubehageligheder.
I de 10 første Aar, hvori han var Sognepræst i Christiania,
laa han i uafbrudt Strid med Lektoren Niels Svendsen Chronich
(III, 585), der hyldede sekteriske Meninger og forfulgte Byens
Præster i Almindelighed og T. N. i Særdeleshed som «hykkelske
Lærere uden Aandens Lys og Kald». T. N. var en formuende
Mand og byggede sig en efter Datidens Forhold prægtig Gaard
(hvori senere Krigsskolen i 50 Aar havde sit Lokale). Medens han
var Rektor, udgav han under Titelen «Prosodia Græca» en
praktisk anlagt græsk Accentlære til Skolebrug. For øvrigt har man
fra hans Haand kun nogle latinske Lejlighedsdigte og et Par
Smaabøger af religiøst Indhold. T. N. døde i Christiania 1669. Han
var gift 1. med Barbara Kraft (d. i Pesten 1654), Datter af Rektor
i Kjøbenhavn Hans K. (IX, 419); 2. (1655) med Anna Buntzow
(d. 1690), Datter af Matthias B. i Oslo.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Daae, Det gamle Christiania, 2. Udg., S. 158. 161.
A. E. Erichsen.
Nielsen, Tuve, –1472, Ærkebiskop, er født i Viborg, men
i øvrigt vides intet om hans Herkomst; som Ærkebisp førte han
en Lilje i sit Vaabenskjold. Sin Skoletid skal han efter en yngre
Angivelse have tilbragt i trange Kaar. Senere studerede han i
Erfurt, hvor han immatrikuleredes 1426, blev Magister 1428 og
Dr. theol. 1439 og beklædte Posten som Universitetets Rektor i
Vinteren 1439-40; fra hans Virksomhed i Erfurt er der endnu
bevaret et Arbejde af ham angaaende Aristoteles’ Metafysik. 1439
nævnes han som Kannik i Lund og i Ribe; efter sin Hjemkomst
fra Udlandet blev han Ærkedegn i Lund og valgtes 7. Juni 1443,
8 Dage efter Hans Laxmands Død (X, 153), til Ærkebisp sammesteds.
I denne sidste Stilling faldt det i hans Lod at krone
Christian I 1449, ligesom han selvfølgelig, som Rigsraadets første Mand,
findes hyppig nævnt i Tidens offentlige Aktstykker; især forekommer
han som Deltager i mange Forligsmøder med Svenskerne. Mest
bekjendt er han bleven ved sin uforfærdede Holdning under Carl
Knutssons Hærgningstog i Skaane 1452, da han tappert skal have
forsvaret Lunds Dornkirke og Ærkebispegaard mod Svenskerne,
medens Ærkesædets Gaarde rundt om paa Landet og selv en Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
